Pakistan advarer: Klar til at bruge alle midler

Pakistans premierminister er klar til at tage kampen op mod Indien, der har frataget Kashmir særlig status

Demonstranter i den uroplaget region. Foto: AP
Demonstranter i den uroplaget region. Foto: AP

Uroen ulmer for alvor mellem Indien og Pakistan, efter at den indiske premierminister, Narendra Modi, mandag besluttede at fratage en særlig status fra den omstridte Kashmir-region.

Tirsdag meddeler det pakistanske militær, at man er klar til at gøre, alt hvad der kræves, for at beskytte folk i Kashmir.

- Den pakistanske hær står sammen med folk i Kashmir til det allersidste. Vi er klar, og vi kommer til at tage alle midler i brug for at leve op til det, siger general Qamar Javed Bajwa i et tweet fra en talsmand fra militæret.

Se også: Indien gennemfører luftangreb i Pakistan

Både Indien og Pakistan gør krav på hele regionen Kashmir.

Mandag meddelte Indiens regering, at den skrotter en paragraf i forfatningen, som giver Kashmir en særlig status i form af autonomi.

Formålet med at fratage Kashmir den særlige status er at integrere det urolige område med muslimsk flertal i det øvrige Indien, hedder det.

Paragraffen har hidtil forhindret indere - og her i særlig grad hinduer - i at bosætte sig i delstaten Jammu og Kashmir. Det vil kunne ske nu.

Politiske ledere i Indien har advaret mod at fjerne Kashmirs autonomi, fordi de frygter, at det vil kunne føre til uroligheder.

Kashmir har været omstridt i årtiier

Indiens militær nedskød onsdag mindst et af Pakistans fly, og mistede angiveligt samtidig selv et kampfly i en eskalerende konflikt mellem de to nabolande.

Herunder fakta om Kashmir-konflikten:

* Indien og Pakistan har siden de opnåede selvstændighed i 1947 ligget i konflikt om Kashmir. Området udløste regulære krige mellem de to lande i 1947, i 1965 og i 1999.

* Det hinduistiske Indien kontrollerer to tredjedele af det bjergrige område. Både i den indiske og den pakistanske del er et stort flertal af indbyggerne muslimer. Der bor i alt omkring 11 millioner mennesker i regionen.

* Siden 1989 har der været et oprør i gang i den indisk-styrede del af Kashmir.Mere end 47.000 mennesker har mistet livet, mens omkring 10.000 er blevet bortført. Indien anklager Pakistan for at støtte oprøret og drive træningslejre for muslimske oprørere.

* India og Pakistan blev i 2003 enige om en våbenhvile, men fredsprocessen har stået i stampe i årevis - navnlig efter et blodigt angreb i Mumbai i 2008. Pakistanske ekstremister har fået skylden for massakren på 164 mennesker i den indiske storby.

* De to atommagter gør begge krav på Kashmir. En FN-resolution fra 1948 fastslår, at der skal holdes en folkeafstemning om Kashmirs fremtid, men den har endnu ikke fundet sted.

* Mange ønsker, at Kashmir skal være selvstændigt.

* En del af Kashmir, det stort set ubeboede området Aksai Chin, er kontrolleret af Kina.

Kilde: Ritzau

Store problemer
Ifølge britiske The Guardian er alle fastnettelefoner samt internet- og mobildækning tirsdag nede i Kashmir. Prominente politiske ledere, der er imod Indiens regering, skal samtidig være blevet anholdt.

Pakistan vil tage emnet op i FN's Sikkerhedsråd. Det meddeler Pakistans premierminister, Imran Khan.

Han efterlyser samtidig handling fra det globale samfund.

- Hvis verdenssamfundet ikke handler i dag og sørger for at opretholde dets egne love, så kommer det her til at føre til ting, som vi ikke kan tage ansvaret for, lyder det fra den pakistanske premierminister.

Konflikten i Kashmir blev optrappet i februar, da en militant pro-pakistansk gruppe dræbte mindst 40 indiske soldater i den indiske del af Kashmir.

Indien svarede igen ved fra luften af angribe mål i Pakistan. Her ramte man terrorlejre ifølge den indiske regering.

Indiske soldater inspicerer vragdele fra en nedstyrtet indisk helikopter i Kashmir-regionen i onsdags. Foto: Ritzau Scanpix Krig & katastrofer - 2. mar. 2019 - kl. 15:31 Kampe fortsætter i Kashmir efter frigivelse af pilot

Krig & katastrofer - 27. feb. 2019 - kl. 06:30 Pakistan anklager Indien for nyt angreb: Seks civile dræbt

Se også: Fanget midt konflikt: Kan ikke komme hjem til Danmark

Se også: Bekræfter tilfangetagelse af nedskudt pilot

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere