Annonce:
Annonce:

Perus regering lukker adgangen til Machu Picchu på ubestemt tid

417 turister er strandet nær inkabyen, efter en togstrækning blev beskadiget som følge af demonstrationer

Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Regeringen i Peru har lukket for adgang til den populære turistattraktion Machu Picchu på ubestemt tid.

Det sker som følge af demonstrationerne i landet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Togstrækningen på vej til Machu Picchu blev torsdag beskadiget ifølge landets regering på grund af af demonstrationerne.

Det har betydet, at 417 turister er strandet i distriktet. 300 af dem er udlændinge.

Udenrigsministeriet har ikke kendskab til danskere, der skulle være strandet i forbindelse med lukningen. Det oplyser ministeriet til Ritzau lørdag aften.

Ifølge Perus handels- og turistminister, Luis Helguero, er myndighederne nu ved at reparere togstrækningen.

- Folk er stadig fanget i Machu Picchu, siger han ifølge CNN.

I december strandede også en dansk rejsegruppe nær den berømte inkaby. Gruppen blev senere evakueret med hjælp fra det danske udenrigsministerium.

Annonce:

Tusindvis af demonstranter i Peru rejste fredag til hovedstaden Lima, hvor de fortsætter protesterne mod præsident Dina Boluarte.

Aktivisterne kræver, at hun træder tilbage, og at hendes forgænger genindsættes.

De fleste af demonstranterne kommer fra regioner i Andesbjergene, og de har rejst langt for at komme til Lima.

To aktivister er blevet dræbt under voldelige sammenstød med politiet de seneste dage.

Mindst 44 mennesker er blevet dræbt, siden urolighederne brød ud i december.

Perus tilbagestående sydlige områder, hvor der ligger vigtige kobberminer, har støttet den fængslede tidligere præsident Castillo.

Han blev præsident på løfter om at udbrede mere velstand i landet gennem kobberminerne.

Men det lykkedes kun for ham i ringe grad, da han var præsident, og der blev fremsat mange anklager om korruption og ineffektivitet under hans styre.

Annonce:

Afsættelsen af Castillo har dog ført til fornyet støtte til ham og udløst harme over ulighed i landet og vrede mod den velhavende politiske elite i Lima.

Den siddende regering hævder, at protestbevægelsen styres af det, den kalder sorte penge.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

De er åbenbart i fuldstændig chok - udmærket
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: