Annonce:
Annonce:

Pilot: Derfor kommer Danmark ikke til at testflyve F-35

Det er ingen grund til, at danske piloter testflyver Joint Strike Fighter, lyder det fra amerikanske testpilot

Danmark skal ikke sætte snuden op efter at få lov til at testflyve F-35'eren, for der er ingen grund til det, siger amerikansk testpilot, der er ansat af Lockheed Martin, der står bag udviklingen og produktionen af flyet. (Foto: Lockheed Martin)
Danmark skal ikke sætte snuden op efter at få lov til at testflyve F-35'eren, for der er ingen grund til det, siger amerikansk testpilot, der er ansat af Lockheed Martin, der står bag udviklingen og produktionen af flyet. (Foto: Lockheed Martin)
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Tidligere i år rasede især De Konservative over, at Danmark endnu ikke har testfløjet F-35 Joint Strike Fighteren - og formentligt heller ikke får mulighed for det - selvom de danske politikere inden for de kommende måneder skal beslutte, hvilket fly der skal erstatte de danske F-16-fly.

De to andre kampfly-kandidater, F/A-18 Super Hornet og Eurofighter Typhoon, er begge blevet testfløjet af danske piloter, men det kommer ikke til at ske med F-35'eren - for det er der slet ingen grund til.

Det fortæller den amerikanske testpilot Elliott 'Hemo' Clemence, der arbejder for Lockheed Martin, som står for udviklingen af F-35'eren.

Trump raser over F-35: Dårligt fly!

I går gæstede han København og holdt et foredrag arrangeret af nytkampfly.dk og krigeren.dk om flyet, der bliver beskrevet som et femte-generations-kampfly.

Annonce:

- For det første blev jeres F-16-fly også købt uden testflyvning, men der er to danske piloter involveret i udviklingen af F-35'eren, og de har adgang til dataen om flyet, sagde Elliott 'Hemo' Clemence, hvis løn betales af Lockheed Martin.

- Bare at flyve flyet vil ikke bidrage til deres viden, selvom det da sikkert ville være sjovt. Det har muligvis en følelsesmæssig værdi, at have fløjet flyet, men fra et informations-indsamligs-perspektiv er der ikke noget at komme efter.

F-35'eren findes ikke i udgaver med to sæder, hvorfor en testflyvning med en dansk pilot i cockpittet ville kræve lang uddannelse, inden han kunne slippes løs helt alene med flyet.

En af de danske piloter, der er tilknyttet projektet, har dog fløjet en F-35-simulator, forklarer Elliott 'Hemo' Clemence.

Nye danske kampfly kan blive mange millioner dyrere

Et dansk F-16-fly på vingerne under en testflyvning sammen med en F-35. Bag styrepinden i F-35'eren sidder dog en amerikansk pilot. (Foto: Lockheed Martin)
Et dansk F-16-fly på vingerne under en testflyvning sammen med en F-35. Bag styrepinden i F-35'eren sidder dog en amerikansk pilot. (Foto: Lockheed Martin)

Andre lande, der allerede har underskrevet en købsaftale på Joint Strike Fighteren, har heller ikke haft piloter en tur oppe i skyerne bag styrepinden i et F-35, inden aftalen blev indgået.

Annonce:

Lande, der har indkøbt flyet, er - udover USA - Australien, Israel, Italien, Japan, Holland, Norge, Sydkorea, Tyrkiet og Storbritannien.

Tilbage i 1997 gik Danmark ind i udviklingen af Joint Strike Fighteren og har siden postet omkring to milliarder kroner i projektet.

Joint Strike Fighteren anses af mange som favoritten til at blive Danmarks kommende kampfly på trods af, at flyet endnu ikke er fuldt færdigudviklet, og at den endelige pris dermed endnu ikke kendes.

Elliott 'Hemo' Clemence forklarede under foredraget i aftes, at selve flyet er færdigtestet. Efterfølgende har der været lavet en lang række flyvninger, hvor flyets interne våbenlagre er blevet testet. For tiden testes muligheder for at hænge våben under vingerne på F-35'eren.

Nyt kampfly: Her er de tre kandidater

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Nej, Mette - Danmark kan ikke mere nu
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: