Præsident bekræfter: Fly med 224 personer styrtet ned

Egypten har mistet kontakten med et passagerfly med 224 personer om bord

Her fortæller Egyptens premierminister Sherif Ismail om flystyrtet

Opdatering klokken 09.35: Intet tyder på, at flyet er blevet skudt ned, skriver Reuters, der citerer russiske sikkerhedskilder.

Opdatering klokken 08.52: Den egyptiske premierminister, Sherif Ismail, har ifølge det franske nyhedsbureau AFP fortalt, at flyet er styrtet ned på Sinai-halvøen i Egypten.

Pårørende i lufthavnen i Sankt Petersborg lørdag. (Video: AP).

 

Opdatering kl. 08.35: Reuters citerer 08.35 russiske luftfartsmyndigheder, der fortæller, at flyet er i sikkerhed og har taget kontakt med de tyrkiske luftfartsmyndigheder. Der kommer dog stadig modsatrettede udmeldinger ud.

Ved du noget om sagen? Skriv en mail til 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (koster alm. takst)

Egypten har mistet kontakten med et passagerfly med 224 personer om bord.

Den egyptiske premierminister fortæller Sherif Ismail , ifølge det franske nyhedsbureau AFP, at flyet er styrtet ned over Sinai-halvøen i Egypten.

Han har indkaldt til et krisemøde med den øvrige politiske ledelse i landet.

Flyet er styrtet ned ved byen Arish på den nordlige del af Sinai-halvøen, og der var angiveligt 217 passagerer og syv besætningsmedlemmer om bord.

Blandt passagerne skulle 17 være børn.

Kontroltårnet mistede kontakten med flyet kort efter, at det var lettet fra turistbyen Sharm el-Sheikh og var på ud over det Røde Hav.

Modsatrettede udmeldinger
Der er dog modsatrettede udmeldninger om flyets skæbne.

Reuters citerer 08.35 russiske luftfartsmyndigheder, der fortæller, at flyet er i sikkerhed og har taget kontakt med de tyrkiske luftfartsmyndigheder.

Ifølge Daily Mirror har flyet flynummeret 7K9268 og er 18 år gammelt.

Der er angiveligt tale om et Airbus A-321, der ejes af det lille selskab Kogalymavia, der har base i det vestlige Siberien.

Flyet lettede klokken 05.51 lokal tid fra lufthavnen i Sharm el-Sheikh i Egypten.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Udenrigsministeriets Borgerservice, som er i gang med at undersøge, om der er danskere om bord.

- Vi ved ikke, om det skulle være tilfældet endnu, siger den vagthavende.

 

Tabte højde
Ifølge hjemmesiden Flightradar24, som følger flytrafikken over hele verden, fløj flyet i cirka 1,5 kilometers højde, da man mistede radarkontakten efter 23 minutter i luften.

Ifølge hjemmesiden begyndte flyet at tabe højde kort før, man mistede radiokontakten. Flyet faldt med cirka 1,8 kilometer per minut.

 

Flyet var på vej mod Rusland, da det forsvandt. Ifølge det russiske medie RT var flyet på vej mod St. Petersburg.

Ifølge Alarabiya er de fleste af passagerne russiske turister.

Ekstra Bladet følger sagen