Premierminister om vanvids-vejr: Flere vil dø – Ekstra Bladet
Krig & katastrofer
Gem artikel

Premierminister om vanvids-vejr: Flere vil dø

 

Den canadiske provins British Columbia erklærede onsdag aften dansk tid nødretstilstand.

Det sker, efter at området i dagevis har været hærget af massive regnskyl, store mudderskred og voldsomme oversvømmelser.

Foto: Don Mackinnon/Ritzau Scanpix
Foto: Don Mackinnon/Ritzau Scanpix
 

En person er død som følge af katastrofen, og tre er meldt savnet.

Men ifølge provinsens premierminister, John Horgan, er det kun begyndelsen.

 

- Vi forventer, at vi kommer til at registrere endnu flere dødsfald i de kommende dage, sagde han på et pressemøde onsdag.

- Vi vil indføre rejserestriktioner og sikre os, at essentielle goder, medicin og nødhjælp er i stand til at komme rundt til de områder, der har behov for det.

I videoen her kan du se, hvordan oversvømmelser hærger flere områder i provinsen.

 

Premierministeren advarede desuden mod, at borgerne begynder at hamstre varer.

Foto: Jesse Winter/Ritzau Scanpix
Foto: Jesse Winter/Ritzau Scanpix
 

 

Billeder og videomateriale fra British Columbia viser, hvordan store dele af provinsen er dækket af vand.

Især i de byer, der ligger i afsides bjergområder, har det ført til, at hundredvis af canadiere er fanget, skriver Reuters.

Foto: Jesse Winter/Ritzau Scanpix
Foto: Jesse Winter/Ritzau Scanpix
 

I Tulameen er op mod 400 personer således ude af stand til at forlade området, og i mange hjem er elektriciteten gået.

Flere steder, herunder i byen Hope, er man begyndt at løbe tør for mad, og cirka hver fjerde ud af byens 6000 indbyggere har søgt ly, oplyser byens præst.

Helikoptere har derfor været nødt til at flyve ind over byer og uddele madrationer.

 

Det er ikke så mærkeligt, at British Columbia står under vand. På kun to dage er der nemlig faldet, hvad der svarer til en hel måneds nedbør.

Vejr af den her kaliber er ikke normalt for provinsen, lød det fra John Horgan på pressemødet.

Han beskrev det som en '500-års-hændelse'.

Foto: Jennifer Gauthier/Ritzau Scanpix
Foto: Jennifer Gauthier/Ritzau Scanpix
 

 

Også Canadas premierminister, Justin Trudeau, satte onsdag ord på situationen.

Han understregede, at regeringen gør alt for at hjælpe borgerne i provinsen og kaldte det, der sker, for 'en forfærdelig, forfærdelig katastrofe'.

Foto: Jennifer Gauthier/Ritzau Scanpix
Foto: Jennifer Gauthier/Ritzau Scanpix
 

Justin Trudeau forsikrede desuden om, at tusindvis fra det canadiske militær står klar til at rykke ind i British Columbia, hvis det skulle blive nødvendigt.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller