Børn af velhavende russere og personer helt tæt på Vladimir Putin har længe fået kritik for at leve et liv i sus og dus udenfor Rusland fremfor at gribe til våben og kæmpe i krigen mod Ukraine.
Nu hævder sønnen til Dmitrij Peskov, der er talsmand for det russiske præsidentkontor, at han har været en del af den berygtede Wagner-gruppe i et halvt år.
I al den tid, han var i krig, skete det under et falsk navn, så ingen fattede mistanke om, hvem han var, lyder det fra Nikolai Peskov i et nyt interview med den russiske avis Komsomolskaya Pravda:
- Jeg anså det som min pligt. Jeg kunne ikke stå på sidelinjen og se venner og andre drage i krig. Da jeg tog af sted, var jeg nødt til at ændre mit efternavn. Ingen vidste, hvem jeg var, siger han ifølge tv-stationen CNN, der ikke har kunnet bekræfte oplysningernes ægthed.
Det var en militær fejl, da Rusland torsdag aften smed krigsammunition fra et militærfly på deres egen by Belgorod.
Det forårsagede en kæmpe eksplosion med to sårede som følger. Se det vilde øjeblik her
Ifølge Nikolai Peskov modtog han efter endt tjeneste en tapperhedsmedalje for sin indsats.
Wagner-gruppen anklages blandt andet for at have halshugget en ukrainsk fange og efterfølgende delt en video af henrettelsen. Gruppen har tidligere på brutal vis også henrettet en af sine egne, efter at manden angiveligt skiftede side i krigen mod Ukraine.
Det bekræftede lederen af Wagner-gruppen, Jevgenji Prigozjin, efterfølgende.
Bekræfter: Russisk lejesoldat henrettet for at skifte side
Samme leder bekræfter ifølge CNN også, at Nikolai Peskov har været en del af Wagner-gruppen i seks måneder, og at hans rolle var at betjene maskingevær.
Ifølge Prigozjin modtog talsmandens søn tre ugers træning på en militærbase i Molkino, inden han blev 'sendt af sted til Luhansk'.