Putin bomber løs: Så mange civile er dræbt

De russiske styrker i Syrien bomber løs. Alene i januar har 471 civile mistet livet i bombardementerne, skriver Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder

Russiske SU-34 bombefly er blandt russernes favoritter i kampene i Syrien (Foto: AP)
Russiske SU-34 bombefly er blandt russernes favoritter i kampene i Syrien (Foto: AP)

Mens de danske politikere diskuterer stramninger i flygtningepolitikken, bomber Putins styrker videre mod mål i Syrien.

I følge det russiske forsvarsministerium har russiske fly alene den seneste uge angrebet mere end 400 mål på landjorden.

Fra forsvarsministeriet lyder det, at man har angrebet 484 'terrormål' i den seneste opgørelse.

Store civile tab
Men ifølge det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, rammer russerne langt fra de ønskede terrormål hver gang, de tager af sted på bombetogter.

Alene fra årsskiftet og frem til i dag, beretter organisationen, at russiske bomber har dræbt 471 civile syrer i landet.

Samtidig beretter det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, at russernes allierede, den syriske præsident Bashar al-Assads styrker, i samme periode har dræbt 211 civile.

Ingen civile tab her
Selvom organisationen adskillige gange har dokumenteret vestens og russernes fejl bombardementer, benægter Putins styrker hårdnakket de store civile tab.

Så sent som i sidste uge benægtede den russiske militærkommando i Syrien, at man har ramt civile mål.

Det skete under et stort anlagt medie-cirkus, hvor russerne viste deres militære isenkram i Syrien frem for verdenspressen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere