Ukraine er fyldt med nazister, jøder er ofte de værste anti-semitter og selveste Astrid Lindgren bliver nu beskyldt for at forsvare nazisme, i hvad der ligner et angreb mod Sveriges planer om NATO-medlemskab.
Vrimlen af Kremls løgne om påståede nazister vil nærmest ingen ende tage i disse dage.
- Putin-regimet bruger det til at styre den offentlige mening og befolkningen mod et direkte had til Ukraine og Vesten. Man må ryste på hovedet, fordi det er rablende vanvittigt.
- Men der er også meget uhyggeligt, fordi det viser, at Moskva ingen hæmninger har, udtaler Mette Skak, Ruslandsekspert og lektor ved Aarhus Universitet.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Se mere om Putins vanvittige danske palæer
Før invasionen udtalte Putin, at den ‘særlige militæroperation’, som krigen stadig kaldes i Rusland, skulle ‘af-nazificere’ Ukraine.
Ruslands invasion af nabolandet legitimeres altså med, at det er et forsvar mod nazismen.
- De sætter lighedstegn ved invasionen af Ukraine og Sovjetunionens sejr over Nazi-Tyskland i Anden Verdenskrig.
- Det lyder skørt, men man skal bare huske på, at det er en fortælling, som er blevet gentaget igen og igen i Rusland, fortæller Jeanette Serritzlev, Militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.
Ruslands udenrigsminister, Sergey Lazrov, har i en kontroversiel udmelding sammenlignet Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, med Adolf Hitler. Udtalelsen er nået hele vejen til Israel, hvor den bliver fordømt.
Artiklen fortsætter efter videoen ...
Den Store Fædrelandskrig
I Rusland kaldes Anden Verdenskrig for ‘Den Store Fædrelandskrig’ og Sovjetunionens sejr over Hitlers nazister en en stor del af den russiske selvforståelse og nationale fortælling.
Sejren over Nazi-Tyskland fejres hvert år den 9. maj, som er national helligdag, med en stor militærparade og festligheder landet over.
Artiklen fortsætter under billedet ...
- Den Store Fædrelandskrig er en krig, som lever i alle russiske familiers historie. Ved at koble krigen i Ukraine til den kollektive hukommelse om krigen mod nazisterne, så taler man ind i behovet for nationalt sammenhold.
- Dem som ikke støtter op, bliver set som dårlige russere, udtaler Jeanette Serritzlev.
I Vesten ofte opfatter vi ofte nazi-truslen som et lukket historisk kapitel. Anden Verdenskrig er mange år siden. Men i Rusland lever fjendebilledet videre.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Store dele af russernes kærlighed til fædrelandet er bundet op på fortællingen om kampen mod Hitler, fortæller Mette Skak, Ruslandsekspert og lektor ved Aarhus Universitet.
- Sejren er en af de få ting, russerne kan være stolte af. Deres historie er jo ellers præget af undertrykkende tsarer og diktatorer, der udslettede store dele af befolkningen.
- Derfor klamrer de sig til fortællingen om sejren i den store fædrelandskrig, udtaler Mette Skak.
Højreekstreme i Ukraine
Når Putin og Kreml taler om nazister i Ukraine, hentyder de ofte til højreekstreme militser, som nu er en integreret del af Ukraines væbnede styrker.
For eksempel Azov-bataljonen, der bærer symboler på uniformerne, som de tyske nazister også brugte. Medlemmerne har tidligere udtrykt sympati for nazister og delt neo-nazistiske synspunkter.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Det vil sige, at der har været enkelte elementer af nazisme i de ukrainske forsvar.
Problemet med Putins nazi-propaganda er, at det drejer sig om få personer. For eksempel tæller Azov-bataljonen kun få tusinde medlemmer.
Selvom Ukraine har haft flere højrenationalistiske bevægelser, så er det slet ikke et nazistisk land, som Kreml påstår.
Men propagandaen om den nazistiske trussel bliver pumpet ud til den russiske befolkning gennem de statskontrollerede medier.
Rabler for den gamle mand i Kreml
Rusland har tidligere sagt, at Ukraines præsident Zelenskij skulle være nazist.
Selvom præsidenten er jøde og familien mistede flere mænd i kampen mod nazisterne i ‘Den Store Fædrelandskrig’.
Forleden udtalte Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, at Hitler havde jødisk blod i årene og at jøder ofte er de værste anti-semitter.
På det seneste har Moskva startet en kampagne hvor kendte svenske kulturpersonligheder bliver hængt ud som nazister - højst sandsynligt som et svar på Sveriges mulige NATO-medlemskab.
Flere eksperter vurderer, at Putin også fremover vil smide om sig med nazi-kortet.
- Det er et udtryk for desperation. Propagandaen er simpelthen for tyk - også overfor den russiske befolkning, som har et højt uddannelsesniveau. De går ikke på gaden og demonstrerer, men de kan godt lægge to og to sammen.
- Nu må nogle af dem tænke, at det rabler for den gamle mand i Kreml, udtaler Mette Skak, Ruslandsekspert og lektor ved Aarhus Universitet.
Få overblikket over de seneste nyheder fra Ukraine her.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
To danske reportere befandt sig pludselig midt i en kugleregn på østfronten i Ukraine i slutningen af februar. Hør om skyderiet og flugten i 'Dårligt nyt fra Østfronten' herunder eller i din podcast-app. Alle afsnit er ude nu!