Putin: Kampfly skudt ned for at beskytte olie-samarbejde med IS

Under klimaforhandlingerne i Paris beskylder Putin Tyrkiet for at skyde kampfly ned for at beskytte olieforsyninger fra Islamisk Stat

Putin mener, at Tyrkiet skød kampflyet ned, fordi de vil bevare deres olieforsyninger fra Islamisk Stat. (FOTO: Alexei Nikolsky/AP)
Putin mener, at Tyrkiet skød kampflyet ned, fordi de vil bevare deres olieforsyninger fra Islamisk Stat. (FOTO: Alexei Nikolsky/AP)

Den russiske præsident Vladimir Putin beskylder Tyrkiet for at skyde det russiske kampfly ned i sidste uge for at beskytte forsyninger af olie fra Islamisk Stat til Tyrkiet.

- Vi har al mulig grund til at tro, at beslutningen om at skyde vores fly ned var dikteret for at beskytte olieforsyningerne til Tyrkiet.

- Vi har fået yderligere oplysninger, der desværre bekræfter, at denne olie, der produceres og kontrolleres af Islamisk Stat og andre terrororganisationer, transporteres til Tyrkiet, siger Putin under et pressemøde i forbindelse med FNs klimaforhandlinger i Paris.

Rusland venter på undskyldning fra Tyrkiet for nedskudt fly

Efter det russiske kampfly blev skudt ned omkring den syriske grænse i sidste uge, beskyldte Putin tyrkerne for at være 'medskyldige terrorister'.

Putin fortalte, at de fleste af de kolleger, han havde talt med på klimakonferencen, var enige i, at det ikke var nødvendigt, at Tyrkiet skød flyet ned.

Ekspert om fly-nedskydning: Tyrkerne vil smadre forholdet mellem Putin og Vesten

Han sagde ligeledes, at tanken om en international koalition til bekæmpelse af IS blev alvorligt truet af den tyrkiske aktion. Koalitionen var allerede sat i gang, da det har været diskuteret, hvilken rolle den syriske præsident Bashar al-Assad skal have.

- Vi vil altid støtte koalitionen, men vi vil ikke være med, så længe nogle lande bruger terrorgrupper til at tjene deres kortsigtede politiske interesser,sagde Putin.

Tyrkiet offentliggør lydbånd: Her advarer vi russisk fly

Overlevende pilot fra nedskudt fly: 'Der kom ingen advarsler'