Annonce:
Annonce:

Putin: Truslen om atomkrig stiger

Det er USA og ikke Rusland, der har opstillet atomvåben i andre lande, siger Putin i tale. 'Vi er ikke blevet vanvittige' udtaler præsidenten, der mener, at krigen vil være en 'lang proces'

Putin udtaler at atomkrig er kommet tættere på. Men understreger, at Rusland ikke er 'blevet vanvittig'. Foto: Alexander Nemenov/Ritzau Scanpix
Putin udtaler at atomkrig er kommet tættere på. Men understreger, at Rusland ikke er 'blevet vanvittig'. Foto: Alexander Nemenov/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Truslen om en atomkrig er kommet tættere på, lyder meldingen fra Ruslands præsident, Vladimir Putin.

- Risikoen (for en atomkrig - red.) er stigende. Hvorfor benægte det?, udtalte Putin ifølge det russiske nyhedsbureau Tass onsdag. 

Han understregede samtidig, at Rusland betragter atomvåben som et afskrækkelsesvåben.

Det er et våben, der kun vil blive brugt i tilfælde af et angreb mod Rusland, udtalte præsidenten.

Ikke desto mindre vil Rusland forsvare sig selv og sine allierede med alle midler, landet har til rådighed, understregede Putin.

Han tilføjede, at det er USA og ikke Rusland, der har opstillet såkaldt taktiske atomvåben i andre lande.

Artiklen fortsættes under billedet....

Russisiske frivilige træner tæt på fronten tirsdag. Foto: Stringer/ Ritzau Scanpix
Russisiske frivilige træner tæt på fronten tirsdag. Foto: Stringer/ Ritzau Scanpix

Hver dag samler Ekstra Bladet de seneste nyheder om krigen i Ukraine

Få overblikket over de seneste nyheder fra krigen i Ukraine her.

Annonce:

Forsker: Del af Putins mønster
Det er ikke usædvanligt, at Vladimir Putin begynder at snakke om atomkrig, når Rusland begynder at blive presset i krigen med Ukraine.

Det siger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) Flemming Splidsboel Hansen.

- Udtalelserne er en del af et generelt mønster. Nogle gange taler russerne atomtruslen op, og nogle gange nedtoner de den for at skrue op og ned for 'temperaturen', hvis der er noget, de er utilfredse med. 

- Det her kommer måske på bagkant af de seneste dages udvikling, hvor Ukraine har haft held til at ramme mål forholdsvis dybt inde på russisk territorium, siger Flemming Splidsboel Hansen til Ritzau.

Artiklen fortsættes under billedet....

Vladimir Putin ses her ved mødet onsdag, hvor han udtalte at atomkrig er kommet tættere på. Foto: Mikhail Metzel / SPUTNIK/ Ritzau Scanpix
Vladimir Putin ses her ved mødet onsdag, hvor han udtalte at atomkrig er kommet tættere på. Foto: Mikhail Metzel / SPUTNIK/ Ritzau Scanpix
 

Både mandag og tirsdag var der opsigtsvækkende angreb på russiske baser - langt fra fronten. Ifølge russerne er det Ukraine, som står bag angrebene, der skulle være udført med langtrækkende droner.

Nogle eksperter mener, at det er en 'game-changer' i krigen.

Annonce:

Rusland har de seneste måneder angrebet civil infrastruktur i Ukraine. I et forsøg på at ødelægge Ukraines energisektor og gøre befolkningen møre.

Læs også: Ukraines energisektor kan kollapse til jul

Artiklen fortsættes under billedet....

Ukrainske soldater tæt på fronten onsdag den 7. december. Foto: Shannon Stapleton/ Ritzau Scanpix
Ukrainske soldater tæt på fronten onsdag den 7. december. Foto: Shannon Stapleton/ Ritzau Scanpix
 

Krigen vil være en 'lang proces'
I sin tale onsdag, sagde Putin videre, at han regner med, at den russiske hær vil kæmpe i Ukraine i lang tid fremover.

- Det kan være en lang proces, siger han.

I efteråret indkaldte Rusland mindst 300.000 soldater af reserven til landets hær.

Af dem er 150.000 sendt til Ukraine, siger Putin. 77.000 mand indgår i kampenheder, mens resten udfører defensive opgaver.

De øvrige 150.000 er stadig ved at blive optrænet, meddeler præsidenten.

Han tilføjer, at det ikke vil være nødvendigt med endnu en runde med mobilisering.

Putin udtalte også, at Rusland ikke er 'blevet vanvittig'.

Annonce:

- Vi er ikke blevet vanvittige. Vi er klar over hvad atomvåben er. Vi har de her midler og de er mere advancerede og mere moderne end dem i noget andet land med atomvåben. Det er fakta, udtalte præsidenten ifølge The Guardian.

- Putin har brug for at finde det rette balancepunkt, hvor de kan forsøge at afskrække os politisk med atomvåben, men samtidig ikke overgøre det på en måde, hvor vi i Vesten ender med at stå tættere sammen.

- Så kan det ende med, at Vesten drager den konklusion, at det her kan vi ikke leve med og tænker, at vi nu er vi nødt til at få afsluttet det og støtte Ukraine mere og pålægge Rusland flere sanktioner, siger Flemming Splidsboel Hansen til Ritzau.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvis folk ønsker Ellemann det godt...
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: