Annonce:
Annonce:

Putin udvider i Arktis

Putin har netop indviet to nye atomdrevne isbrydere til Arktis. Den ene sejler snart gennem dansk farvand. Danmark og Vesten er ti år bagefter Rusland med militær opbygning i Arktis, mener eksperter

Putin har netop indviet to nye atomdrevne isbrydere til Arktis. Den ene sejler snart gennem dansk farvand. Danmark og Vesten er 10 år bagefter Rusland med militær opbygning i Arktis, mener eksperter

Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Stoltheden bredte sig tydeligt over Vladimir Putins ansigt, da han tirsdag kunne indvie to nye atomdrevne isbrydere.

- Begge isbrydere er en del af vores storstilede, systematiske arbejde med at genopruste og genskabe vores isbryderflåde og styrke Ruslands status som arktisk stormagt, udtalte Putin.

Putin rejser sig i Kreml, da det russiske flag blev hejst på de nye atomdrevne isbrydere. Foto: Sputnik/Mikhail Metzel/Ritzau Scanpix
Putin rejser sig i Kreml, da det russiske flag blev hejst på de nye atomdrevne isbrydere. Foto: Sputnik/Mikhail Metzel/Ritzau Scanpix

Præsidenten var med fra Kreml via videolink, mens de to atomdrevne isbrydere blev sat i vandet i Sankt Petersborg, der ligger ved Ruslands østersøkyst.

Rusland har i det seneste 15 år investeret kraftigt i Arktis.

De har genåbnet baser fra Sovjetunionens tid, moderniseret den arktiske flåde og ejer langt størstedelen af verdens atomdrevne isbrydere.

Den atomdrevne isbryder Ural sejler i havnen i Sankt Petersborg. Isbryderen skal snart gennem dansk farvand. Foto: Dmitri Lovetsky/Ritzau Scanpix
Den atomdrevne isbryder Ural sejler i havnen i Sankt Petersborg. Isbryderen skal snart gennem dansk farvand. Foto: Dmitri Lovetsky/Ritzau Scanpix

Sejler snart gennem dansk farvand
Den ene af de to isbrydere skal snart gennem dansk farvand, da Ural, som den hedder, skal på prøvesejlads i Nordsøen.

Det forventes, at Ural passerer gennem dansk farvand inden nytår, skriver Maritime Danmark.

Annonce:

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger sejler isbryderen højst sandsynligt gennem Storebælt.

Rusland er den dominerende magt i det arktiske område. Landet har 34.000 kilometer kystlinje i Arktis.

Fire eksperter vurderer over for Reuters, at Vesten er ‘ti år bagefter Rusland’, når det kommer til militær opbygning i Arktis.

Russiske soldater på en militærbase i Arktis. Basen ligger kun 1000 kilometer fra Grønlands kyst. Foto: Sergei Karpukhin/Ritzau Scanpix
Russiske soldater på en militærbase i Arktis. Basen ligger kun 1000 kilometer fra Grønlands kyst. Foto: Sergei Karpukhin/Ritzau Scanpix
 

- Det er svært at sætte et præcist antal år på. Men Danmark og Vesten er langt bagefter. Vi har dog indset, at vi er kommet for sent i gang.

Danmark har blandt andet vedtaget den arktiske kapacitetspakke på opfordring fra USA, fortæller Marc Jacobsen, ekspert i arktisk sikkerhedspolitik og adjunkt ved Forsvarsakademiet til Ekstra Bladet.

Den anden isbryder, Yakutia, har flagene for de fire ukrainske regioner, som Rusland har besat og annekteret, malet på stævnen.

Yakutia er 173 meter lang.

Det russiske flag og flagene fra de fire annekterede ukrainske regioner, Donetsk, Luhansk, Kherson og Zaporizhzhia, ses på stævnen af den atomdrevne isbryder Yakutia. Foto: Igor Russak/Ritzau Scanpix
Det russiske flag og flagene fra de fire annekterede ukrainske regioner, Donetsk, Luhansk, Kherson og Zaporizhzhia, ses på stævnen af den atomdrevne isbryder Yakutia. Foto: Igor Russak/Ritzau Scanpix

Arktiske ambitioner
Putin lagde ikke skjul på de arktiske ambitioner, da han tirsdag indviede de to atomdrevne isbrydere.

Annonce:

- Fartøjer af den slags har høj strategisk vigtighed for os. Der er behov for dem, for at studere og udvikle Arktis, for at gøre navigationen sikker og øge skibstrafikken langs med Nordøstpassagen, udtalte Putin ved ceremonien.

Nordøstpassagen går fra Europa til Stillehavet langs den nordlige russiske kystlinje. Passagen forventes at blive meget lukrativ, i takt med at havisen smelter i rekordfart.

Afstanden fra Kina til Europa er 30-40 procent kortere end den normale rute.

Vladimir Putin så stolt ud, da han indviede de nye isbrydere. Foto: Aleksey Babushkin/ Sputnik/ Ritzau Scanpix
Vladimir Putin så stolt ud, da han indviede de nye isbrydere. Foto: Aleksey Babushkin/ Sputnik/ Ritzau Scanpix

- Putin sætter sin lid til at Nordøstpassagen skal konkurrere med Suez-kanalen i fremtiden. Samtidig er det også her, at Rusland har deres største forekomster af olie og gas, fortæller Marc Jacobsen, ekspert i arktisk sikkerhedspolitik og adjunkt ved Forsvarsakademiet.

Det forventes, at der vil være massive olie- og gasforekomster i det arktiske område i fremtiden. Når havisen smelter, vil det være muligt at udvinde de fossile brændstoffer.

I slutningen af juli annoncerede Rusland deres nye flådestrategi. Her lovede præsident Putin, at Rusland ville forsvare Arktis 'med alle midler´. 

Russiske kadetter var med i den officielle lanceringsceremoni. Foto: Igor Russak/REUTERS/Ritzau Scanpix
Russiske kadetter var med i den officielle lanceringsceremoni. Foto: Igor Russak/REUTERS/Ritzau Scanpix

Annonce:

Både Rusland og Danmark sidder i Arktisk Råd. Danmark er repræsenteret på grund af Rigsfællesskabet med Grønland og Færøerne.

Men aktiviteterne har været suspenderet siden marts. Her boykottede de vestlige nationer i Arktisk Råd samarbejdet med Rusland på grund af Putins angrebskrig i Ukraine.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Omkvædet klinger hult fra den socialdemokratiske regering

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: