Annonce:
Annonce:

Putins hovedpine: Bruger 20.000 granater om dagen

Krigen i Ukraine er så intens, at det kan være svært at producere artilleri hurtigt nok

Det estimeres, at de russiske styrker bruger omkring 20.000 granater om dagen i krigen i Ukraine. Foto: Ritzau Scanpix
Det estimeres, at de russiske styrker bruger omkring 20.000 granater om dagen i krigen i Ukraine. Foto: Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Man har efterhånden mange gange hørt Ukraines præsident, Volodymyr Zelensky, bede omverdenen om flere våben.

Men krigens intensitet har medført, at det kan være svært for Vesten at opretholde de leverancher.

Det skriver Dagbladet.

- Ukraine har et konstant behov for artillerigranat, og forbruget er klart højere end produktionen, udtaler Tom Røseth, der er hovedlektor i efterretningstjeneste ved Forsvarets Højskole i Norge, til Dagbladet.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Kampene om Bakhmut fortsætter i det østlige Ukraine. Lige uden for byen har ukrainske soldater opdat BM21-raketaffyringsramper og skyder mod russiske positioner

Kom helt tæt på og se hvordan det ser ud, når Ukraine sender raketter mod russerne

I onsdag kom meldingen så igen om, at Ukraine mangler våben. Denne gang fra Ukraines forsvarsminister, Oleksiy Reznikov.

Sammen med EU-landenes forsvarsministre diskuterede de på et møde i Stockholm, hvordan Europa kunne efterleve Ukraines militære behov.

Annonce:

Kæmpe mængder
For krigen mellem Ukraine og Rusland tærer på forsyningslinjerne. Det kan specielt ses på mængden af sprængstof, der bliver affyret mellem de to parter.

Tilsammen bruger de to lande omkring 26.000 artillerigranater hver dag. Det estimerer vestlige efterretningstjenester.

Her regnes det med, at Rusland affyrer omkring 20.000 granater om dagen, mens Ukraine affyrer de resterende 6000.

Det svarer tilsammen til en hel måneds europæisk produktion.

Artiklen fortsætter under billedet ...

De mange eksplosioner kan specielt ses i byen Bakhmut, som næsten er blevet tilintetgjort. Foto: Ritzau Scanpix
De mange eksplosioner kan specielt ses i byen Bakhmut, som næsten er blevet tilintetgjort. Foto: Ritzau Scanpix

De store mængder kan dog være en nødvendighed, udtaler Tom Røseth til Dagbladet.

- De (Ukraine, red.) vil have, at Vesten hver dag leverer 8000-10.000 granater, så de kan bevare intensiteten mod russerne.

Af samme grund arbejder flere lande lige nu også på at øge produktionen, vurderer han.

Logistiske problemer
Rusland får ikke leveret artilleri fra Vesten, men har også i forvejen store mængder ammunition opbevaret i Transnistrien.

Annonce:

Her har de et lager, der af nogle omtales som 'Europas største ammunitionslager'. Informationerne om denne ammunition er dog få, og det vides heller ikke, hvor gammelt det er.

Samtidig har Putin også nogle åbenlyse logistiske problemer ved at få det transporteret det frem til frontlinjen.

Flere af Dagbladets kilder melder, at ammunitionsproblemerne tydeligt kan ses i byen Bakhmut, hvor begge lande prioriterer, hvor meget de bruger.

Den plejede at huse 80.000. Nu er kun et par tusind tilbage. Det længste slag i den år lange russiske invasion har forvandlet byen Bakhmut i det østlige Ukraine til en spøgelsesby. Og kampene fortsætter

Se de vilde billeder: Så smadret er Bakhmut

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Svulster og skandaler trives i tavshed
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: