En stor russisk, grøn militærvogn ruller storslået ud til en hightech-militærfremvisning i Armenien. På vognen er russerne nyeste militære våben placeret. Våbnet bruger hverken krudt eller kugler, men skal med mikrobølger nedskyde militære drone ved at ’stege’ dem i luften.
Ifølge den russiske producent OPK er systemets prototyper gennemtestet og er nu klar til at kunne blive produceret.
- Der er allerede blevet produceret prototyper af denne type våben, og de har bevist, hvor effektive, de er, siger en talsperson fra OKP til nyhedsbureauet RIA.
- Det giver indirekte fysisk skade på udstyret om bord på et fly eller droner og neutraliserer præcisionsstyrede våben.
Våbnet er i øvrigt af russerne blevet præsenteret som værende det første af sin slags i verden.
Mod taktiske droner
Officer i det russiske militær forklarer, at våbnet usynligt skal smadre fjenders militære elektronik gennem såkaldt ’directed energy’ (målrettet energi, red.).
- Det kan rette mikrobølgeimpulser mod kraftige fjender med henblik på at deaktivere deres elektroniske udstyr, hvilket fører til at et fuldstændigt tab af funktionalitet, lyder det fra officeren.
Han peger samtidig på, at en af de største fordele er muligheden for at kunne tage taktiske militære droner helt ud af spillet i krigszoner.
- Våbnet er i stand til at ramme mål mere end en kilometer væk, siger officeren, som understreger, at der er nogle militære protokoller, som skal overholdes, før våbnet kan produceres og tages i brug.
Russerne raser: Putin har lukket for porno
Advarer
Ifølge RT var general i det amerikanske luftvåben, US Air Force, Philip Breedlove ude at advare mod Ruslands rivende militære udvikling i februar. Han mener russerne søger nye metoder til militære kampsituationer.
- De har investeret kraftigt i elektronisk krigsførelse, fordi de ved, vi er en forbundet og præcis kraft, og de bliver nødt til at fjerne forbindelsen for at gøre os upræcis, sagde generalen.