Radioaktivt materiale forsvundet: Frygter IS laver 'beskidt bombe'

Irakiske og amerikanske sikkerhedskilder bekræfter, at radioaktivt materiale er forsvundet fra et lager nær byen Basra. Materialet kan bruges til at lave en 'beskidt bombe'

Radioaktivt materiale er forsvundet fra et amerikansk lager i Irak. Det kan bruges til at lave en 'beskidt bombe' (Foto: AP)
Radioaktivt materiale er forsvundet fra et amerikansk lager i Irak. Det kan bruges til at lave en 'beskidt bombe' (Foto: AP)

Terrororganisationen Islamisk Stat har flere gange det seneste år bevist, at den er i stand til at ramme civile mål flere steder i verden.

Herhjemme står angrebet i Paris fra november klart i hukommelsen, men måske er mere dødelige og skrækindjagende angreb i støbeskeen.

Frygter beskidt bombe
Irakiske sikkerhedskilder bekræfter nu overfor nyhedsbureauet Reuters, at radioaktivt materiale sidste år blev stjålet fra et amerikansk lager nær den irakiske by Basra.

Se også: Australien: IS kan lave stor 'beskidt bombe'

Se også: Atomtopmøde enig om plan mod beskidte bomber

Ifølge Reuters frygter de irakiske myndigheder, at materialet er faldet i hænderne på Islamisk Stat, der kan benytte materialet til at lave en såkaldt 'beskidt bombe'.

Udover en dødbringende dødbringende eksplosion spreder en beskidt bombe dødeligt radioaktivt materiale i forbindelse med detonationen.

Radioaktivt kamera
Det radioaktive materiale blev opbevaret i en beholder på størrelse med en laptop og blev brugt af det amerikanske oliefirma Weatherford i forbindelse med produktionen af olie nær den irakiske by.

Der skulle ifølge Reuters være tale om et specielt kamera med det højradioaktive materiale Iridium-192 og kameraet skulle indeholde 10 gram af materialet.

Se også: Al-Qaeda forsøger at udvikle beskidt bombe

Nok til på få minutter at skabe permanente skader på personer, der bliver udsat for det i bare få minutter og er dødbringende i løbet af få timer.

USA: Måske er det bare blevet væk?
Den amerikanske regering er opmærksom på reporterne om, at materialet er forsvundet, men siger til Reuters, 'at der ikke er nogen tegn på at Islamisk Stat eller andre militante grupperinger er kommet i besiddelse af materialet'.

Samtidig siger en anden amerikansk sikkerheds kilde:

- Vi har ledt efter kameraet siden det forsvandt. Hvorvidt det er blevet sat det forkerte sted eller om det rentfaktisk er blevet stjålet, ved vi ikke.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere