Ragnarok midt i katastrofen: 'Det er usædvanlig dårlig timing'

Der er intet usædvanligt ved, at Nord- og Mellemamerika bliver ramt af katastrofer - men usædvanligt de rammer samtidig

USA, Mexico og staterne i Det Caribiske Hav er plaget af mange naturkatastrofer lige efter hinanden. På billedet her er det orkanen Katia, der truer (øverst til venstre), oversvømmelser fra Harvey, Irma der slår mod kysten, og ødelæggelser efter jordskælvet i Mexico. Fotos: AP/Zuma Press
USA, Mexico og staterne i Det Caribiske Hav er plaget af mange naturkatastrofer lige efter hinanden. På billedet her er det orkanen Katia, der truer (øverst til venstre), oversvømmelser fra Harvey, Irma der slår mod kysten, og ødelæggelser efter jordskælvet i Mexico. Fotos: AP/Zuma Press

Mens USA er ved at blive ramt af den anden voldsomme tropiske storm på få uger, har nabolandet mod syd, Mexico, også skullet forberede sig på følgerne af den lidt mindre tropiske storm, Katia, der befinder sig i Den Mexicanske Golf.

Bedst som det så ud til, det ikke kunne blive meget værre, blev Mexico natten til fredag lokal tid ramt af det, der betegnes som det kraftigste jordskælv nogensinde i landet.

Se også: OVERBLIK: Flere døde i kraftigt jordskælv i Mexico

Men selvom det hele virker meget voldsomt, er de enkeltstående begivenheder ikke usædvanlige. Det understreger katastrofe-ekspert Morten Lauge Pedersen, der er lektor ved Institut for Byggeri og Anlæg ved Aalborg Universitet.

- Det er ikke usædvanligt, men det er i særklasse usædvanligt, at det falder sammen på denne måde. Det er bare usædvanlig dårlig timing, at det falder sammen på denne måde, siger han.

Han fortæller derfor, at der heller ikke er nogen grund til at tro, der er en grund til at det falder oven i hinanden.

- Der er overhovedet ikke nogen kobling mellem, hvornår der forekommer jordskælv, og hvornår der kommer orkaner. Det er to forskellige fænomener, der starter to helt forskellige steder, siger han.

(klik dig rundt i grafikken for at læse mere - artiklen fortsætter under grafikken)

Interaktivt element

Chanceløse over for jordskælv
Mens amerikanerne og mexicanerne har haft tid til at forberede sig på orkanerne, har de været så godt som chanceløse i forhold til jordskælvet, der har ramt Mexicos sydkyst, bedst som de kiggede mod den Mexicanske Golf for at forberede sig på orkanen Katia.

- En gang imellem oplever man, at der kommer nogle små jordskælv før et stort jordskælv. Men det mest typiske er, at det store jordskælv kommer, og så kommer der en masse efterskælv.

- Man ved at det er et område, hvor der er kommet en masse jordskælv før, og man kan tilbage og se, hvor lang tid der cirka har været imellem. Men man kan ikke sige, at man eksempelvis forventer et jordskælv inden for de næste 14 dage. Sådan spiller klaveret desværre ikke. For så havde man en reel chance for at reagere på det, siger Morten Lauge Pedersen.

Se også: Ditte blev vækket af jordskælvet: 'Jeg er meget forskrækket og fortvivlet'

Og mens de kraftige tropiske orkaner potentielt kan være et resultat af den menneskeskabte, globale opvarmning, er der ikke nogen menneskelige faktorer, der kan forårsage jordskælv.


Orkanen Irma filmet fra Den Internationale Rumstation. Video: AP/NASA

- Det kan vi ikke rigtig påvirke, da det er en proces, der foregår på 50-100 kilometers dybde under jorden, siger han.

USA har i denne omgang først været hårdt ramt af orkanen Harvey, der forårsagede store problemer for millionbyen Houston i Texas, mens det nu blandt andet er Miami, der står for tur i Florida, når Irma rammer.

Dårlig infrastruktur
Årets voldsomme orkaner kommer ikke længe efter, at USA sidst blev ramt af en massiv katastrofe, da orkanen Katrina hærgede New Orleans i 2005.

Ifølge Morten Lauge Pedersen er der ikke noget nyt i antallet og intensiteten af de jordskælv, vi oplever i nyere tid, mens der er en svag tendens til flere og voldsommere orkaner, hvilket dog rent statistisk ikke er signifikant flere.

Til gengæld oplever USA voldsommere ødelæggelser end før i tiden.

- Man har et relativt velfungerende beredskab i USA, men man har også skruet gevaldigt ned for det, fordi man har dirigeret penge fra det, man kan kalde naturkatastrofehjælp over i terrorberedskab i stedet for, siger han.

- Og det har også gjort, at de nationale myndigheder, der har ansvaret for evakuering, nødhjælpsindsats og forebyggende indsats, de har lidt under den fokus, der har været på terrorisme. Men alt andet lige burde USA være bedre rustet til at håndtere sådanne hændelser end så mange andre, fordi de oplever det så tit.

Se også: Monster-orkan styrer 'direkte' mod millionby: Den værst tænkelige situation

Han fortæller, at de voldsomme følger af de amerikanske orkaner også kan forklares med dårlig forebyggelse.

- Man har systematisk nedprioriteret mange steder. Det er både på regionalt og delstat-niveau. På by-niveau har man nedprioriteret at vedligeholde infrastrukturen i forhold til det her vand. Og når der så kommer så meget vand, som der gjorde i Houston, så er man rimelig dårligt stillet, siger han.


Her kan du se de voldsomme billeder fra da Harvey ramte Houston. Video: AP

- En af grundende til, at orkanen i New Orleans også blev så katastrofal, som den gjorde, var at mange af de diger, som i virkeligheden beskytter byen mod det vand, som er i Lake Pontchartrain og Missisippi, var så dårligt vedligeholdt, så de brød sammen under vandmasserne. Det burde det egentlig ikke gøre. Så det handler også om, at de har fjernet finansieringen fra mange af de her forebyggende foranstaltninger.

Se også: Trump vil hjælpe orkan-ofre: Men nødhjælpskassen er tom

Dårlige bygninger
Mens USA i denne omgang 'kun' har været ramt af orkaner, står Mexico over for helt andre udfordringer, idet de altså bliver mødt med både en orkan og et jordskælv.

- Man kan forberede sig på en orkan, men det er noget helt andet med et jordskælv, for de kommer jo bare, kan man sige.

Derfor skal Mexico i gang med to beredskabsindsatser på én gang, idet de dels skal redde mennesker berørt af jordskælvet, samtidig med at de skal forberede sig på kraftig regn og blæst.

- De har det, man kan kalde et fornuftigt beredskab. Men de har også mange andre udfordringer, siger Morten Lauge Pedersen.

Han sammenligner blandt andet med New Zealand, som sidste år blev ramt af et kraftigt jordskælv.

- Der har man økonomien og midlerne til at lære af det sidste jordskælv, så der bygger man jordskælvssikrede huse og lignende. Men den mulighed har man ikke i Mexico. For storbyerne i Mexico vokser ret voldsomt, og det er ikke efter en eller anden form for struktureret mønster, som vi kender det herhjemmefra. Så mange gange har man ikke styr på, hvor mange mennesker, der er i et givent område. For meget af den bygningsmasse, der er, er ikke registreret ligesom vi kender det i BBR-registret herhjemme, forklarer han.

Mange af bygningerne er derfor sårbare over for jordskælv, hvorfor et kraftigt jordskælv kan få store katastrofale følger.

- Man kan ikke lave den samme forebyggende indsats som eksempelvis i New Zealand, for det har man simpelthen ikke midlerne til.

Mindst 15 mennesker er indtil videre blevet bekræftet omkommet i Mexico efter jordskælvet, mens dødstallet efter orkanen Irmas rasen i Det Caribiske Hav også stille og roligt stiger. Mindst 10 mennesker meldes dræbt indtil videre.


Den caribiske ø Sr. Maarten er nærmest jævnet med jorden af orkanen Irma. Video: AP

Se også: Overblik: TRE orkaner på samme tid - sådan rammer de

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen