Raketter fra Gaza sætter sirener i gang i Israel

Sirenerne hylede i den del af Israel, der grænser op mod det nordlige Gaza, efter meldinger om raketangreb.

To raketter er torsdag blevet affyret fra Gazastriben. De udløste sirener i Israel, men slog ned inden for den palæstinensiske enklave, oplyser Israels militær.

Flere steder i området omkring den nordlige del af Gazastriben begyndte sirenerne at hyle. En app, der skal advare israelerne mod raketangreb fra Gaza, reagerede ligeledes på truslen.

Der var ikke umiddelbart nogen gruppe, der tog skylden for affyringen af raketterne.

Stemningen er højspændt i Gazastriben og flere dele af Vestbredden, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, onsdag meddelte, at han anerkender Jerusalem som Israels hovedstad.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen