Rapport om Boeing-styrt offentliggjort: Sønderlemmende kritik

Korruptions-lignende forhold, finansielt pres, fejlagtigt design og tilbageholdte informationer. Ny rapport giver sønderlemmende kritik efter 737 MAX-flystyrtene

346 mennesker mistede på få måneder livet, da et fly af typen Boeing 737 MAX styrtede ned. Nu fremlægger en komité massiv kritik. Arkivfoto: Mulugeta Ayene/AP/Ritzau Scanpix
346 mennesker mistede på få måneder livet, da et fly af typen Boeing 737 MAX styrtede ned. Nu fremlægger en komité massiv kritik. Arkivfoto: Mulugeta Ayene/AP/Ritzau Scanpix

18 måneders efterforskning af Boeing 737 MAX-flystyrtene er slut.

Den 239 sider lange rapport, der netop er udgivet af komitéen, der har haft til opgave at kigge ulykkerne efter i sømmene, fremsætter sønderlemmende kritik af både ingeniørerne, virksomhedens ledelse og myndighederne. Komitéen er nedsat i transportudvalget i Repræsentanternes Hus.

I oktober 2018 styrtede et fly ned, 13 minutter efter det var lettet, i Jakarta i Indonesien. Samtlige 189 ombord på flyet mistede livet.

Få måneder senere, i marts 2019, skete det igen. Her styrtede endnu et Boeing 737 MAX-fly ned efter seks minutter i luften i Addis Ababa i Etiopien. Her mistede 157 mennesker livet.

Rapporten konkluderer generelt, at der har været gentagne og alvorlige fejl fra både den amerikanske flyproducent Boeings side og fra FAA, der er den amerikanske myndighed for regulering og overvågning af civil flyvning i USA.

Kritikken går på fem punkter, der konkluderer fejl på mange niveauer, tilbageholdte informationer og et upassende forhold mellem Boeing og FAA.

Finansielt pres bragte sikkerheden i fare
Der var stort finansielt pres på Boeing og 737 MAX-programmet for at kunne hamle op med den konkurrerende virksomhed Airbus.

Det førte blandt andet til store nedskæringer i udgifterne, ligesom det skabte pres på at holde tidsplanen og undgå, at produktionen blev langsommere.

Samfund - 13. mar. 2019 - kl. 19:34 Flyveforbud breder sig: USA og Canada holder Boeing-fly på jorden

Fejlagtigt design
Boeing har lavet fejlagtige konklusioner, når det kommer til den kritiske teknologi i 737 MAX-flyene.

Det gælder særligt for den MCAS-softwareteknologi, der er designet til automatisk at presse forenden af flyene ned i bestemte situationer.

Der står også i rapportens konklusion, at Boeing forventede, at piloterne, der i stort omfang slet ikke kendte til den teknologi, skulle kunne handle, hvis teknologien viste fejl.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Boeing tilbageholdt informationer
Den amerikanske virksomhed bag flytypen har tilbageholdt information for snart talt alle involverede parter, konkluderer rapporten.

Det gælder både over for FAA, virksomhedens kunder og de piloter, der skulle flyve 737 MAX-flyene. Boeing har også tilbageholdt en intern test, der viste, at det tog testpiloterne 10 sekunder at opdage og agere ved problemer med MCAS-teknologien i en flysimulator. Problemer, der kan ende 'katastrofalt'.

De føderale retningslinjer siger nemlig, at piloten skal kunne handle på fire sekunder eller mindre.

Pårørende i sorg efter flystyrtet i Etiopien, hvor 157 mennesker mistede livet. Foto: Mulugeta Ayene/AP/Ritzau Scanpix
Pårørende i sorg efter flystyrtet i Etiopien, hvor 157 mennesker mistede livet. Foto: Mulugeta Ayene/AP/Ritzau Scanpix
 

Interessekonflikter hos myndighederne
I rapporten står der, at der har været problemer med 'modstridende repræsentation' i FAA, der er den respektive myndighed.

Myndigheden struktur for tilsyn er nemlig præget af interessekonflikter. Rapporten dokumenterer flere tilfælde, hvor Boeing-ansatte var blevet autoriseret til at foretage arbejde for myndighederne og ikke har slået alarm over for FAA, selvom der var potentielt farlige problemer i virksomheden.

Boeing har haft for stor indflydelse på FAA
Den amerikanske myndighed FAA har dokumenteret, hvordan ledelsen har overrulet myndighedens tekniske eksperter.

Eksemplerne er i overensstemmelse med en ny medarbejderundersøgelse, hvor mange ansatte i FAA har tilkendegivet, at de mener, at ledelsen tilsidesætter sikkerhedsspørgsmål for i stedet at fokusere mere på at hjælpe flyindustrien med at opnå dens mål.