Annonce:
Annonce:

Raser mod Zelenskyj: - Han håner os

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, får kritik i hjemlandet efter sine udtalelser i et interview med Washington Post

Hver dag samler Ekstra Bladet de seneste nyheder om krigen i Ukraine

Få de seneste nyheder om krigen i Ukraine.
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Den ukrainske præsident er siden krigens begyndelse blevet hyldet af sine borgere.

Men efter Zelenskyj udtalte sig i et interview med Washington Post, har han skabt røre i den ukrainske andedam.

Det skriver Dagbladet.

Advarede ikke i tide
I interviewet med Washington Post forklarer Zelenskyj, hvorfor han ikke advarede de ukrainske borgere mod en russisk invasion på trods af, at amerikanske efterretninger havde oplyst ham om, at det ville ske.

- Så ville vi have mistet syv milliarder dollars om måneden siden sidste oktober, og på det tidspunkt, da Rusland angreb, ville de have taget os på tre dage.

- Hvis vi skabte kaos blandt folk, så ville russerne fortære os. Fordi under kaos flygter folk fra landet, fortæller Zelenskyj.

Kras kritik
En af dem, der er blev stødt af præsidentens udtalelser, er Sevgil Musaieva, der er chefredaktør for Ukrainska Pravda.

Annonce:

- Jeg er personligt fornærmet over alle disse udtalelser, begynder hun sit Facebook-opslag.

Hun mener, at de ukrainske myndigheder håner befolkningen med forskellige undskyldninger og versioner, der modsiger hinanden.

- I stedet for syv milliarder dollars sparet, er der konkrete tab - hurtig besættelse af syd, uforberedte, skræmte civile, der reddede sig selv så godt, som de kunne, da russiske soldater kom til deres byer og landsbyer, fortsætter hun.

Og hun er ikke ene om, at kritisere den ukrainske præsident.

- Den manglende advarsel til civile i de truede områder - og især dem med børn, ældre og bevægelseshæmmede - var ikke en forglemmelse, ikke en fejl, ikke en uheldig misforståelse, ikke en strategisk fejlberegning. Det var en forbrydelse, raser forfatteren Kateryna Babkina ifølge Washington Post.

Annonce:

- Ærlig talt, så rejste håret sig på mig, da jeg læste, hvad Zelenskyj sagde om evakueringen. Hvordan kan en person, som har set Mariupol, Bucha og Kherson, sige, at en evakuering ville have overvældet landet?, spørg journalisten Bogdan Butkevich i et Facebook.opslag.

Møder også opbakning
Præsident Zelenskyj er dog ikke uden opbakning i den ukrainske befolkning, hvor flere støttere forsvarer hans beslutning.

- Enhver, som ikke pakkede sin rygsæk efter at have læst nyhederne fra amerikanske efterretninger, har ingen ret til at hævde, at de ikke blev advaret, skriver Valerii Pekar, der er underviser ved Kyiv-Mohyla Business School, på Facebook.

Ifølge præsidenten selv, var strategien blandt årsagerne til, at hovedstaden ikke faldt til russerne.

- Nogle af vores folk flygtede, men de fleste blev og kæmpede for deres hjem. Og hvor kynisk det end lyder, så var det dem, der stoppede det hele, forsvarer Zelenskyj.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette Frederiksen har svært ved at skelne mellem moral og dobbeltmoral
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: