I kølvandet på Ekstra Bladet og Danwatchs afsløringer gik Erhvervsstyrelsen ind i sagen om Rockwool-produkter, der havnede i Putins flåde og det russiske forsvarsminsiterium.
Her oplyste styrelsen, at Rockwool nu ville blive efterforsket for brud på EU-sanktionerne efter den voldelige annektering af den ukrainske halvø Krim i 2014.
I et fem sider langt brev revser stenuldsgiganten Rockwool nu Erhvervsstyrelsen - men indrømmer samtidig at selskabets produkter er havnet i russiske krigsskibe, som Danwatch og Ekstra Bladet har løftet sløret for.
'Indledningsvis er det vigtigt for os at slå fast, at ROCKWOOL A/S har overholdt, og naturligvis fortsat vil overholde, enhver russisk relateret sanktion; både post-2014 annekteringen af Krim-halvøen og post-2022 invasionen i Ukraine', lyder det i Rockwools svar til Erhvervsstyrelsen.
Nye toner
Rockwool skriver i dog i svaret, at de har kendskab til, at deres produkter er havnet i krigsskibe fra Putins flåde, som tidligere beskrevet i Ekstra Bladet og Danwatch.
'Rockwool A/S har kendskab til, at almindelige isoleringsprodukter – samt isoleringsprodukter til brug i civile applikationer til skibsfarten solgt via de Russiske Datterselskabers eksterne distributører – i visse tilfælde er blevet anvendt i russiske flådefartøjer', fremgår det af svaret.
Det drejer sig blandt andet om støtteskibet 'Vsevolod Bobrov' fra Putins Sortehavsflåde, som har været indsat i kampene omkring Slangeøen, som Rusland angreb på den første dag af den fuldbyrdede invasion 24. februar 2022.
Derudover er også fire anti-sabotage skibe og 'hjernen' i den russiske krigsmaskine - det russiske forsvarsministerium i Moskva - isoleret med Rockwool, og det er de projekter, som Rockwool har omtaler i svaret, skriver selskabets kommunikationschef, Michael Zarin, i et skriftligt svar.
Selskabet mener dog ikke at der i disse tilfælde er tale om brud på sanktionerne fra 2014.
Revser Erhvervsstyrelsen
Rockwool kritiserer samtidig Erhvervsstyrelsen for at have orienteret Ekstra Bladet og Danwatch om den forestående undersøgelse for sanktionsbrud, inden de selv blev orienteret herom.
'I den forbindelse vil vi tillade os at udtrykke en vis forundring over, at Erhvervsstyrelsen – helt uden at have informeret Rockwool A/S’ ledelse – valgte at oplyse flere medier om, at styrelsen havde indledt en undersøgelse af selskabet.'
'At vi fremhæver dette, skyldes, at Erhvervsstyrelsens uvarslede offentliggørelse førte til et fald i Rockwool A/S’ markedsværdi på over 11 procent. (Hertil kommer de afledte konsekvenser for koncernens omdømme som følge af den – på ovennævnte baggrund helt forståelige – kritiske mediedækning)', lyder det videre i svaret.
Samtidig skriver Rockwool, at de forventer en skriftlig tilbagemelding fra Erhvervsstyrelsen på det fem sider lange brev inden 20. marts.
Det danske gigantfirma Rockwool har længe været på bølgelængde med det russiske styre. I 2017 var flere af Rockwools-skibe at spotte til en parade i Sankt Petersburg med selveste Vladimir Putin som deltager
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Læs mere:
Rockwool har tjent millioner på Ruslands krigsmaskine
Rockwool-sagen: Krigsskib blev indsat mod Ukraine
Efter Ekstra Bladets afsløring: Rockwool sletter sine spor
V-profil: God ide at undersøge Rockwool
Myndigheder vil undersøge Rockwool
'Hjernen' i den russiske krigsmaskine er isoleret med Rockwool