Annonce:
Annonce:

Rusland bruger ekstremt brutal taktik i Ukraine

Rusland har støvet brugen af 'barrieretropper' af i Ukraine, lyder meldingen fra russiske enheder ved fronten

Putin og forsvarsminister Sergej Sjojgu har støvet en brutal strategi af i kampen mod Ukraine. Foto: Ritzau Scanpix
Putin og forsvarsminister Sergej Sjojgu har støvet en brutal strategi af i kampen mod Ukraine. Foto: Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Frem mod de ukrainske stillinger - eller dø.

Så kontant er meldingen angiveligt fra russiske førere til de russiske tropper, der kæmper i Ukraine.

Det fortæller medlemmer af den russiske 'Storm'-gruppe i et Telegram-opslag, som blandt andet The Guardian har omtalt.

Det følger af brugen af såkaldte 'barrieretropper', som russerne har sat i værk i krigen mod Ukraine.

Kort fortalt indsættes russiske styrker bag de forreste frontenheder, hvor de fungerer som et skjold mod tilbagetrækninger. En udskældt handling i det russiske militær, som ifølge soldaterne i videoen i værste fald takseres til døden.

Storm-gruppen forsøgte angiveligt at trække sig tilbage til et russisk hovedkvarter bag frontlinjen, men blev her nægtet evakuering af deres førere.

- De placerede barrieretropper bag os og lod os ikke forlade vores position. De truer os enkeltvis og som enhed. De vil henrette os, som vidner af fuldstændigt uagtsomt og kriminelt lederskab, lyder det i videoen.

The Guardian har identificeret otte af mændene i videoen, hvoraf tre har bekræftet overfor mediet, at de er en del af Storm-gruppen.

- Vores førere er en kriminel gruppering. Der er ingen anden måde at sige det på, siger soldaten Sergei Moldanov.

Gruppen har angiveligt været indsat i hårde kampe og under heftig artilleribeskydning. Det har kostet store tab, hvor 22 angiveligt er blevet dræbt og 34 sårede ud af en enhed, der oprindeligt talte 161 mænd.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
De har fået nok af Løkke
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: