Rusland i kæmpe bevis-brøler: Beskyldte USA for at hjælpe IS

Det russiske forsvarsministerium lagde en række billeder på Facebook, der skulle bevise, at USA hjalp IS med at flygte. Problemet var bare, at en af billederne ikke var ægte

Her er russernes bevis, men det tyder på, at en af deres medarbejdere har haft lidt travlt med noget andet (Foto: AC-130 Gunship Simulator: Special Ops Squadron/Byte Conveyor game studio)
Her er russernes bevis, men det tyder på, at en af deres medarbejdere har haft lidt travlt med noget andet (Foto: AC-130 Gunship Simulator: Special Ops Squadron/Byte Conveyor game studio)

De russiske myndigheder fik pludselig travlt.

Tirsdag morgen delte forsvarsministeriet et opslag på Facebook, hvor det offentliggjorde en række billeder, der skulle bevise at USA lod IS flygte fra Syrien.

Der var bare et problem. Et af billederne stammede fra et computerspil. Det skriver flere medier, heriblandt Washington Post og BBC.

I opslaget påstod de russiske myndigheder, at deres droner havde spottet en IS-konvoj, der flygtede ud af Abu Kamal samme dag, som Bashar al-Assads styrke kunne meddele, at de havde overtaget styringen med det militære knudepunkt.

Samtidig skriver russerne, at der er uomtvistelige beviser for, at USA lod IS-konvojen passere for at styrke stormagtens interesser i regionen.

- Her er klokkeklare beviser på, at USA hjælper IS med at positionere sig i regionen, lyder det.

Men senere har en analyse vist, at et af billederne stammer fra mobilspillet 'AC-130 Gunship Simulator: Special Ops Squadron' fra 2015.

Her ses det russiske bevis til venstre og et screenshot fra spillet til højre. Bedøm selv. (Foto: AC-130 Gunship Simulator: Special Ops Squadron/Byte Conveyor game studio)
Her ses det russiske bevis til venstre og et screenshot fra spillet til højre. Bedøm selv. (Foto: AC-130 Gunship Simulator: Special Ops Squadron/Byte Conveyor game studio)

Russerne slettede hurtigt
Det er fortsat uklart, hvorfor billedet havnede blandt russernes beviser, men de er hurtigt blevet slettet igen.

I stedet er har de russiske myndigheder lagt et nyt opslag ud, hvor billedet er blevet slettet.

Amerikanerne har efterfølgende reageret på billederne med følgende besked:

- Disse beskyldninger er lige så præcise, som russernes luftangreb. Jeg kan ikke bekræfte noget, men jeg har set en rapport om, at nogle af deres billeder kommer fra et videospil. Det stemmer helt overens med det, som vi har set fra russerne tidligere.

- Deres oplysninger er grundløse, unøjagtige og falske, siger talsmand for koalitionen i Syrien og oberst Ryan Dillon til Reuters.

Trump og Putin mødtes
De nye 'afslørende' billeder er blevet offentliggjort bare få dage efter, at Putin og Trump mødtes kort i Vietnam.

Her meldte de to statsledere i fælles erklæring om krigen i Syrien, at de er enige om at fortsætte den fælles bekæmpelse af Islamisk Stat, og de opfordrer alle parter til at deltage aktivt i fredsprocessen i Genève.

Samtidig oplyser de, at USA og Rusland er enige om, at der ikke findes nogen militær løsning på konflikten i Syrien.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere