Annonce:
Annonce:

Rusland lukker døren i for våbeninspektører fra USA

Med henvisning til vestlige sanktioner og coronapandemien afviser Rusland nu amerikanske våbeninspektører

Få et overblik over nyhederne fra Ukraine her.
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Rusland vil indtil videre ikke tillade amerikanske våbeninspektører adgang til sine anlæg, som den såkaldte En Ny Start-aftale om nedrustning ellers tillader.

Det meddeler det russiske udenrigsministerium mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Rusland antyder, at suspenderingen af inspektioner har at gøre med de vestlige sanktioner mod landet.

De omfattende sanktioner blev indført, efter at Rusland invaderede Ukraine i februar.

Sanktionerne betyder blandt andet, at russiske inspektører ikke kan foretage deres kontroller i USA.

- Rusland er tvunget til at ty til en sådan foranstaltning som følge af Washingtons vedvarende ønske om at starte inspektioner på baggrund af forhold, der ikke tager højde for de eksisterende realiteter, oplyser det russiske udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AP.

Annonce:

Samtidig anklager Rusland USA for at forsøge 'at skabe ensidige fordele' og for at ville fratage Rusland 'retten til at udføre inspektioner på amerikansk jord'.

Det russiske udenrigsministerium peger også på spredningen af coronavirus i USA som en årsag til, at inspektionerne i Rusland nu indstilles.

En Ny Start-aftalen, som trådte i kraft i 2011, er den sidste aftale om nedrustning, der er tilbage mellem de to gamle koldkrigsrivaler USA og Rusland.

Den blev indgået mellem de daværende præsidenter Barack Obama og Dmitrij Medvedev i 2010.

Den siger, at de to lande højst må have hver 1550 atomsprænghoveder i deres beredskab.

Derudover begrænser den, hvor mange interkontinentale missiler og affyringsramper, landene må have.

Aftalen blev forlænget med fem år, da den stod til at udløbe sidste år. Det betyder, at den nuværende aftale er gældende frem til 2026.

USA's præsident, Joe Biden, opfordrede i sidste uge Rusland til at udvise vilje til at forny nedrustningsaftalen, når den udløber om fire år.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er farligt at leve, du kan dø af det
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: