Rusland retter knusende angreb mod syrisk milits

Russisk flyangreb dræber førende medlemmer af Nusra-Fronten i Syrien og såret leder, hævder forsvarsledelse.

Et russisk flyangreb i Syrien har dræbt 12 førende medlemmer af Nusra-Fronten og hårdt såret lederen af den islamistiske milits. Det oplyser det russiske forsvarsministerium.

Ministeriet siger, det har oplysningen fra flere uafhængige kilder.

Luftangrebet tirsdag blev sat i værk, efter den russiske efterretningstjeneste fandt ud af tidspunktet og stedet for militsens møde. Mødet havde deltagelse af lederen, Abu Mohammad al-Golani.

- Som et resultat af af angrebet fik Nusra-Frontens leder, Abu Mohammad al-Golani, flere skader af sprængstykker. Han mistede en arm og er i kritisk tilstand ifølge informationer fra flere uafhængige kilder, siger en talsmand for det russiske forsvarsministerium.

12 kommandanter for militsen og 50 vagter blev dræbt under angrebet, siger han.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen