Annonce:
Annonce:

Rusland varsler stor militærøvelse: - Bemærkelsesværdigt og voldsomt

Lørdag vil Rusland afholde en planlagt militærøvelse med deltagelse af styrkerne fra atomtriaden, oplyser det russiske forsvarsministerium via det russiske statsmedie, Ria. Vi skal være opmærksomme, men ikke nervøse, fortæller ekspert

Affyring af OTR-21 Tochka-U missiler i forbindelse med en tidligere russisk militærøvelse. Foto: Nasibulin/BelTA/Handout via Reuters/Ritzau Scanpix
Affyring af OTR-21 Tochka-U missiler i forbindelse med en tidligere russisk militærøvelse. Foto: Nasibulin/BelTA/Handout via Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Rusland vil lørdag lufte sine militære muskler.

Via det russiske statsmedie, Ria, oplyses det, at russerne planlægger en større militærøvelse lørdag, fremgår det af en pressemeddelelse.

'19. februar vil der under ledelse af den øverstkommanderende for de russiske væbnede styrker Vladimir Putin blive afholdt en planlagt øvelse af de strategiske afskrækkelsesstyrker, hvor der vil blive affyret ballistiske missiler og krydsermissiler,' står der i meddelelsen.

Ifølge Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og har fokus i det postsovjetiske rum, skal vi være opmærksomme, men ikke nervøse for den russiske øvelse.

Annonce:

- Der er et udtryk for magt i en meget tilspidset politisk situation, hvor russerne måske føler sig klemt. Min læsning er, at russerne til dels har opgivet nogle af de krav, der handler om Ukraine, som de kom med i starten.

- Det kan så være, der skal andet til. Det kan være en stor øvelse, hvor de tager fat i deres atomtriade. Det er meget bemærkelsesværdigt og voldsomt. Det, de ønsker at demonstrere, som er triadens formål, er, at de har en forsvarsevne. Det handler om at vise, at de har evnen til at udslette os, siger han.

Atomtriaden
Ruslands strategiske atomtriade er en kombination af land- og ubådsbaserede interkontinentale ballistiske missiler og strategiske bombefly.

Det udgør kernen i landets forsvarssystem. Triaden skal give Rusland den ultimative forsvarskapacitet – evnen til at udslette en modstander efter selv at have været mål for et atomangreb.

Annonce:

- Vi skal være opmærksomme på øvelsen. Vi skal registrere det, og så skal vi tage det med i vores vurdering af, hvor vi står lige nu, og hvordan dælen vi håndterer Rusland bedst muligt.

- Ligesom vi ikke bryder os om, at de opmacherer ved grænsen og holder os som gidsler i nogle måneder, så bryder vi os heller ikke om, at de så demonstrativt viser, at de kan udslette os, hvis de får lyst til det en dag, lyder det fra Flemming Splidsboel.

Foto: Alexey Nikolsky/Ritzau Scanpix
Foto: Alexey Nikolsky/Ritzau Scanpix
 

'Defensiv karakter'
Ifølge russerne er øvelsen af 'defensiv karakter'. Øvelsen vil dog, ifølge RIA, have deltagelse af alle militærdistrikter, hvor flåder og luftbårne styrker vil deltage.

Det siger Dmitrij Peskov, der er talsmand i det russiske præsidentkontor.

- Alle detaljer er blevet offentliggjort på forhånd, siger Peskov og tilføjer, at øvelsen hverken bør føre til bekymringer eller spørgsmål.

Nord- og Sortehavsflåderne vil ligeledes være involveret i begivenhederne. Dele af Sortehavsflåden holder blandt andet til i Sevastopol på halvøen Krim.

Annonce:

Russerne kalder selv øvelsen for 'defensiv', men den præmis køber Flemming Splidsboel ikke.

- Det er et udtryk for 'show of strength'. En umiddelbar optrapning. Et umiddelbart muskelshow. De viser, at vi allesammen skal være opmærksomme på russerne i den her tid, hvor vi taler om mulige sanktioner mod Rusland.

- De vil vise, at de er i stand til udslette enhver modstander med et snuptag, siger han.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: