Russisk flyulykke: Lig og vragdele spredt over kæmpe område

Alle 71 ombordværende blev dræbt, da russisk passagerfly styrtede ned uden for Moskva

Russiske efterforskere gennemsøger lige nu sneklædte marker uden for Moskva på jagt efter spor, der kan forklare, hvorfor et passagerfly styrtede ned søndag.

Alle 71 passagerer og besætningsmedlemmer omkom, da flyet fra Saratov Airlines styrtede ned fem minutter efter afgang fra Domodedovo-lufthavnen.

Myndighederne undersøger nu, om vejrforholdene forårsagede ulykken – eller om der var tale om en menneskelig eller teknisk fejl.

Der er tilsyneladende ingen tegn på, at tragedien skyldes terror, skriver BBC.

Antonov An-148-flyet var på vej til Orsk i Ural-bjergene. Det styrtede ned nær landsbyen Argunovo, der ligger omkring 80 kilometer fra de sydøstlige Moskva.

Vragdele, lig og personlige ejendele er spredt ud over et stort område.

Antonov An-148-flyet var af denne type. Foto: AP
Antonov An-148-flyet var af denne type. Foto: AP
 

Russiske efterforskere er allerede kommet et vigtigt skridt videre i arbejdet: En sort boks fra passagerflyet er fundet, og den ser ud til at være i fin stand.

- Det kan foreløbigt slås fast, at boksens ydre er i normal stand. Den er bragt videre til analyse, siger en kilde fra redningsmandskabet til nyhedsbureauet Tass

Den anden optager fra flyet søges fortsat.

Efterforskerne, at besætningen på flyet ikke gav besked om tekniske problemer før styrtet.

Der er fundet ting fra flyet i en radius på en kilometer, men eftersøgningen er vanskelig på grund af sneen.

Et Orion-fly fra det newzealandske luftvåben over Det Indiske Ocean under den årelange forgæves eftersøgning af MH370. Foto: AP/Rob Griffith Tilbageblik De vildeste konspirationsteorier: Mysteriet om forsvundne MH370

600 redningsfolk
Den russiske regering har sagt, at eftersøgningen vil køre døgnet rundt. 600 redningsfolk er sat på opgaven.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har udtrykt sin medfølelse til de pårørende til de omkomne, oplyser Dmitrij Peskov, der er er Putins pressesekretær.

- Præsidenten kondolerer over for dem, der har mistet deres familiemedlemmer i flystyrtet, siger Peskov til Tass.

FAKTA: De dødeligste flyulykker i dette århundrede

  • 17. juli 2014
    298 personer omkommer, da et fly fra Malaysia Airlines, MH17, bliver skudt ned over Ukraine i sommeren 2014.
     
  • 19. februar 2003
    276 personer dør, da et militærtransportfly styrter ned i det sydlige Iran.
     
  • 12. november 2001
    260 personer er om bord på et fly fra American Airlines, som styrter ned i et boligområde i Queens i New York. Ud over de 260 i flyet mister fem personer ved nedstyrtningsstedet livet.
     
  • 8. marts 2014
    239 personer er om bord på et Malaysia Airlines-fly, MH370, som forsvinder på en flyvning fra Kuala Lumpur til Beijing. Flyet, der stadig ikke er fundet, menes at være forsvundet i Det Indiske Ocean.
     
  • 1. juni 2009
    Et fly fra Air France styrter ned i Atlanterhavet. Flyet er på vej fra Rio de Janeiro til Paris. 228 mennesker omkommer i ulykken.

Kilder: Ritzau

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere