Annonce:
Annonce:

Russisk kampfly taber ammunition i Belgorod og sårer to

Rusland oplyser, at et af landets kampfly har tabt ammunition over byen Belgorod tæt på grænsen til Ukraine

Billedet viser indersiden af en lejlighed, der er blevet beskadiget i en eksplosion i Belgorod. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Billedet viser indersiden af en lejlighed, der er blevet beskadiget i en eksplosion i Belgorod. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Rusland siger, at et af landets kampfly har tabt ammunition over den russiske by Belgorod torsdag.

Det forårsagede en eksplosion, der sårede to mennesker og har lavet et stort krater i byen. Belgorod ligger tæt på grænsen til Ukraine.

Russiske fly har regelmæssigt fløjet over Belgorod siden Ruslands invasion af Ukraine i februar sidste år.

Torsdag aften berettede lokale embedsfolk om en stor eksplosion i Belgorod. De fortalte, at eksplosionen havde skabt et stort krater i byen og såret to kvinder.

Vjatsjeslav Gladkov, der er guvernør i Belgorod-regionen, siger, at eksplosionen forårsagede en chokbølge, der gjorde skade på fire lejligheder og fire biler og rev elmaster ned.

'En eksplosion fandt sted,' skriver Gladkov på beskedtjenesten Telegram.

Han tilføjer, at efterforskere og embedsfolk fra Ruslands ministerium for nødsituationer er på stedet.

Gladkov og Belgorods borgmester, Valentin Demikov, har lavet opslag med billeder af skaderne på sociale medier.

Nogle billeder viser indersiden af en lejlighed, der er blevet ødelagt af eksplosionen.

Lokale myndigheder har ikke oplyst, hvad eksplosionen skyldes, men det russiske forsvarsministerium har i en udtalelse sagt, at et kampfly havde tabt ammunition over Belgorod.

- Under luftstyrkernes flyvning med et fartøj af typen Su-34 over byen Belgorod skete et unormalt fald af flyets ammunition, lyder det.

Udtalelsen blev bragt af statsejede russiske nyhedsbureauer. Hændelsen fandt sted klokken 22.15 torsdag lokal tid.

Borgmesteren oplyser, at en kvinde er bragt til hospitalet med hovedskader, mens en anden kvinde modtog behandling på stedet.

Beboerne i de beskadigede bygninger bliver midlertidigt genhuset på et hotel, oplyser borgmesteren.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

HA-rockere sigtet

HA-rockere sigtet

HA-rockere sigtet

HA-rockere sigtet

HA-rockere sigtet

HA-rockere sigtet

Annonce:

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

Bar røv - eller vi betaler 143 milliarder
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: