Annonce:
Annonce:

Russisk soldat: ‘Vi var som vilde’

Russisk soldat flygter efter at have offentliggjort kritisk bog om krigen. Soldaten beskriver militære enheder i forfald. Dansk ekspert mener, at mangel på formål kan blive katastrofalt for den russiske hær

En russisk soldat holder vagt. 'Vi var som vilde', lyder det i kontroversiel beretning fra russisk soldat, der er flygtet fra Rusland. Foto: Alexander Ermochenko
En russisk soldat holder vagt. 'Vi var som vilde', lyder det i kontroversiel beretning fra russisk soldat, der er flygtet fra Rusland. Foto: Alexander Ermochenko
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Pavel Filatyev er nu en mand på flugt.

Forleden offentliggjorde han nemlig en stærkt kritisk dagbog om krigen. Meget få russiske soldater har udtalt sig kritisk om Putins krig.

Pavel Filatyev beskriver blandt andet, hvordan de russiske soldater måtte bryde ind i ukrainske køkkener for at få mad.

- Vi var som vilde. Vi åd alt derinde. Havregryn, grød, syltetøj, honning, kaffe. Vi var ligeglade med alting. Vi var presset til grænsen.

- De fleste havde brugt en måned på slagmarken uden skygge af komfort, et bad eller normal mad, lyder det ifølge The Guardian i dagbogen.

Den tidligere soldat i de russiske faldskærmstropper har forladt Rusland og befinder sig nu et hemmeligt sted.

Han beskriver en kaotisk start på krigen med dårligt udstyr og manglende kommunikation.

Annonce:

- Det tog mig uger at forstå, at der overhovedet ikke var krig på russisk territorium, og at vi havde angrebet Ukraine, fortæller han til The Guardian.

Danske Mike brugte amerikansk selvmordsdrone i Ukraine

To russiske soldater i ødelæggelserne i havnebyen Mariupol. Ny beretning fortæller, at der er kaos i de russiske enheder. Foto:  Ritzau Scanpix
To russiske soldater i ødelæggelserne i havnebyen Mariupol. Ny beretning fortæller, at der er kaos i de russiske enheder. Foto: Ritzau Scanpix
 

Ekspert: Mangel på formål
Den 141-sider lange dagbog blev offentliggjort for to uger siden og beskriver blandt andet, hvordan Pavel Filatyev og de andre russiske soldater indtager byen Kherson, hvor de ender i heftigt bombardement.

- På det tidspunkt tænkte jeg allerede, at det, vi laver herude, er bullshit. Hvad fanden har vi brug for den krig for? Jeg lovede mig selv og Gud, at hvis jeg overlevede, ville jeg gøre alt for at stoppe det, fortæller Pavel Filatyev til The Guardian.

Ifølge Lennart Schou Jeppesen, som er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, og ekspert i soldaters moral, vilje til at kæmpe og motivation, er dagbogen et tegn på manglende formål hos de russiske soldater.

Annonce:

- For soldater er opfattelsen af formål helt afgørende for hvor høj moralen er og dermed viljen til at kæmpe. Man skal føle en form for formål, både politisk, militært og personligt.

- I dette tilfælde virker det formålsløst, udtaler Lennart Schou Jeppesen til Ekstra Bladet.

En russisk soldat sidder oven på en kampvogn i det sydlige Ukraine. En russisk soldats dagbog fortæller om dårligt udstyr hos russerne. Foto: Alexander Ermochenko/ Ritzau Scanpix
En russisk soldat sidder oven på en kampvogn i det sydlige Ukraine. En russisk soldats dagbog fortæller om dårligt udstyr hos russerne. Foto: Alexander Ermochenko/ Ritzau Scanpix
 

Pavel Filatyev beskriver hvordan den russiske hærs udstyr er gammelt. Hans egen riffel var for eksempel rusten og havde en ødelagt rem, da han fik den udleveret inden krigen.

De russiske køretøjer var i så dårlig stand, at de ofte efterlod soldaterne sårbare for ukrainske angreb.

-  Vi var et perfekt mål. Det var uvist, hvad planen var, som sædvanlig var der ingen, som vidste noget, skriver Pavel Filatyev i den kontroversielle beretning.

Kom med dansker i krig: - Fuck jer igen, Rusland!

En russisk soldat står ved siden af et køretøj med bogstavet 'Z', der bliver brugt som symbol for opbakning til krigen. Foto: Alexander Ermochenko/Ritzau Scanpix
En russisk soldat står ved siden af et køretøj med bogstavet 'Z', der bliver brugt som symbol for opbakning til krigen. Foto: Alexander Ermochenko/Ritzau Scanpix
 

Kan få afgørende betydning
- Den russiske kultur minder om en forråelses-kultur med vrede og frustrationer blandt soldaterne. Men det er også et tegn på en organisation, som ikke kan tage vare på deres soldater.

Annonce:

- Når de må stjæle for at få mad, viser det, at de ikke har styr på logistikken, udtaler Lennart Schou Jeppesen til Ekstra Bladet.

Ifølge Pavel Filatyevs beretning hersker der stor utilfredshed med Putins krig blandt soldaterne i frontlinjen.

- De fleste er utilfredse med, hvad der foregår, de er utilfredse med regeringen og deres militære ledere.

- De er utilfredse med Putin og hans politik. De er utilfredse med forsvarsministeren, som aldrig har været i hæren, skriver Pavel Filatyev.

To russiske soldater bevogter et område tæt på en hvedemark i den besatte ukrainske region Zaporizhzhia i det sydlige Ukraine. Foto: Ritzau Scanpix
To russiske soldater bevogter et område tæt på en hvedemark i den besatte ukrainske region Zaporizhzhia i det sydlige Ukraine. Foto: Ritzau Scanpix
 

Hvis det ser så sort ud, som Pavel Filatyev beskriver, kan det få afgørende betydning for krigens udfald, vurderer Lennart Schou Jeppesen.

- Hvis vi ser, at krigen begynder at vende, at den annoncerede ukrainske modoffensiv begynder at tage til, så vil vi se russiske enheder, som kollapser eller nedlægger våbnene, siger Lennart Schou Jeppesen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.

Danske Mike kæmper med de ukrainske specialstyrker

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: