Russiske missiler slår ned nær lufthavnen i Lviv

Ifølge borgmester er selve lufthavnen i Ukraines vestlige storby Lviv ikke blevet ramt under angreb fredag

Russiske missiler har angiveligt ramt et område nær lufthavnen i den vestlige ukrainske storby Lviv fredag morgen. Det oplyser byens borgmester, Andriy Sadovy, ifølge Reuters. Han tilføjer, at selve lufthavnen ikke er blevet angrebet. Myndighederne er i gang med at vurdere situationen, fortæller han. Foto: Yuriy Dyachyshyn/Ritzau Scanpix
Russiske missiler har angiveligt ramt et område nær lufthavnen i den vestlige ukrainske storby Lviv fredag morgen. Det oplyser byens borgmester, Andriy Sadovy, ifølge Reuters. Han tilføjer, at selve lufthavnen ikke er blevet angrebet. Myndighederne er i gang med at vurdere situationen, fortæller han. Foto: Yuriy Dyachyshyn/Ritzau Scanpix
Følg Krig & katastrofer

Russiske missiler har angiveligt ramt et område nær lufthavnen i den vestlige ukrainske storby Lviv fredag morgen.

Det oplyser byens borgmester, Andriy Sadovy, ifølge Reuters.

Han tilføjer, at selve lufthavnen ikke er blevet angrebet. Myndighederne er i gang med at vurdere situationen, fortæller han.

En række videoer og billeder på Twitter, der endnu ikke er blevet verificeret, viser en søjle af røg stige op fra området omkring lufthavnen.

Lufthavnen i Lviv ligger cirka seks kilometer uden for byens centrum.

Meldingen om angrebet kommer, efter at tv-stationen Ukraine 24 tidligere på morgenen rapporterede om, at der er blevet hørt mindst tre høje eksplosioner i Lviv.

Byen er blevet tilflugtssted for titusindvis af flygtninge i Ukraine. Det skyldes, at den indtil videre har været relativt forskånet for russiske angreb og desuden ligger ret tæt på grænsen til Polen.

Mindst 726 civile er indtil nu blevet dræbt under krigen i Ukraine - heriblandt 52 børn, oplyser FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder, OHCHR. Tusindvis er blevet såret.

Ifølge ukrainske oplysninger er antallet af dræbte betydelig højere, men det er ikke bekræftet.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, siger, at den har bekræftede oplysninger om 43 angreb mod hospitaler og behandlingssteder, siden den russiske invasions begyndelse for tre uger siden. Ved angrebene er 12 blevet dræbt og 34 såret.

- Sådanne angreb er en forbrydelse med internationale love, siger WHO's generalsekretær, Tedros Adhanom Ghebreyesus, i en kommentar.

Logistiske problemer fortsætter med at skabe problemer for russerne og deres 'vaklende' invasion af Ukraine, siger det britiske forsvarsministerium i sin daglige efterretningsrapport om udviklingen i kampene.

- Uafbrudte ukrainske modangreb tvinger Rusland til at omdirigere mange soldater for at forsvare deres egne forsyningslinjer.

- Dette går hårdt ud over Ruslands offensive potentiale, hedder det i britiske efterretninger.

En 60 kilometer lang militærkolonne har næsten stået stille i ti dage nordvest for Kyiv. Ødelagte køretøjer og mangel på mad og benzin har været nævnt som mulige årsager til, at den bliver holdende, hvor den er.

Der har også været meldinger om, at russiske styrker har plyndret madbutikker i Ukraine.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+