Russiske soldater nægter at gå i krig: 'Skyder egne køretøjer'

Russiske soldater drikker voldsomt, skyder på egne køretøjer og flere tusinde nægter at deltage i krigen

Putins soldater har tabt pusten og vil gå langt for at undgå krig.  foto: Kirill KUDRYAVTSEV / AFP / Ritzau Scanpix
Putins soldater har tabt pusten og vil gå langt for at undgå krig. foto: Kirill KUDRYAVTSEV / AFP / Ritzau Scanpix
Følg Krig & katastrofer

Flere tusinde soldater nægter at deltage i Ruslands invasion af Ukraine.

Det skriver The Guardian.

En russisk soldat, der tidligere var udstationeret i Ukraine, fortæller til mediet, at han sammen med otte andre soldater nægtede at tilslutte sig invasionen af Ukraine igen.

Selvom han har en kontrakt med den russiske hær, der forpligter ham til at gå i krig, kan han stadig nægte at rejse til Ukraine.

Ifølge Rusland selv, er der ikke tale om en krig i Ukraine, men en 'særlig militær operation'.

Angiveligt er der tale om tusindvis af soldater, der udnytter Ruslands egen definition af invasion som et smuthul til at nægte deltagelse.

- De (befalingsmændene, red.) var rasende. Men de faldt til sidst til ro, fordi der ikke var meget, de kunne gøre, siger soldaten, der ikke vil identificeres med navn.

En af dem, der har rådgivet flere hundrede soldater om, hvordan de undgår krigen i Ukraine, er advokaten Mikhail Benjash.

- Kommandører forsøger at true deres soldater med fængsel, hvis de er uenige, men vi fortæller soldaterne, at de bare kan sige nej, siger Benjash, der omtaler Ruslands hær som 'kødkværnen'.

Krigen i Ukraine: Dagens overblik.

Skyder egne køretøjer
Det er ikke kun menige soldater, der kæmper med at finde kampgejsten frem.

Ifølge Study of War kæmper alt fra admiraler, generaler og soldater med manglende vilje. 

'De klager over ineffektiviteten af ​​operationer i området, misbruger ofte alkohol og skyder mod deres egne køretøjer for at undgå at gå til frontlinjen,' skrev de i en analyse om de russiske soldater, der kæmpede i området omkring industribyen Zaporizhzhia i Ukraine.

Ruslands invasion af Ukraine er ikke ligefrem gået som forventet og har været plaget af elendig planlægning, mangel på brændstof og faldefærdige kampvogne.

Vladimir Putin har desuden været så utilfreds med de militære lederes præstationer, at flere af dem er blevet fængslet eller fyret.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+