Annonce:
Annonce:

Rystende video spredes: Ukrainsk fange kastreret

En rystende video deles bredt på sociale medier. Den viser angiveligt en russisk soldat, der kastrerer en ukrainsk fange

Annonce:
Følg Krig & katastrofer

En russisk soldat iført blå operationshandsker nærmer sig med en kniv i hånden en mand, der ligger med hænderne bundet på ryggen og hovedet nedad.

Soldaten går hen til fangen, der i forvejen mishandles af andre soldater, og rækker ned for at skamfere hans kønsdele.

Sådan beskrives en video, der endnu ikke er verificeret, og som i øjeblikket deles og omtales på sociale medier.

Det skriver flere internationale medier, herunder The Guardian.

Få overblikket over de seneste nyheder fra krigen i Ukraine her.

Viral video
Der er flere ukendte faktorer i forhold til videoen. Blandt andet vides det ikke, hvem der har filmet, og hvor og hvornår det er sket. Videoen er altså ikke officielt verificeret.

Dog beskriver flere medier, at den russiske soldat, der optræder på videoen, ligeledes har optrådt i en tidligere video filmet i det østlige Ukraine.

Annonce:

Videoen optræder på flere pro-russiske sider og deles bredt af ukrainere på sociale medier. Flere medier rapporterer, at den ukrainske fange skulle være blevet dræbt efterfølgende.

Umenneskeligt
Blandt dem, der har delt og omtalt videoen på sociale medier findes flere vestlige analytikere. Blandt andre den tidligere australske general og militæranalytiker Mick Ryan, der blandt andet skriver:

'Fra et rent menneskeligt synspunkt giver det mig kvalme, at et menneske gør dette mod et andet. Det er en demoraliseret og umenneskelig handling - der er intet, der retfærdiggør det.'

Også den ukrainske præsidentrådgiver Mykhailo Podolyak har kommenteret videoen på Twitter, hvor han skriver:

'Alt, hvad verden behøver at forstå: Rusland er et land af kannibaler, der nyder tortur og mord. Men krigens tåget vil ikke redde bødlerne fra straf. Vi identificerer dem alle. Vi får dem alle.'

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Vi kan li' 'røvhuller' på skærmen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: