Annonce:
Annonce:

Så er stormen på IS-højborg indledt

Den militære operation, der skal befri byen Mosul fra Islamisk Stat, er begyndt, siger Iraks premierminister. USA bekræfter. Se de første optagelser fra fremrykningen her

Her indleder irakiske styrker og landets allierede angreb på Mosul. (Video: AP)
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

En militær-operation, der skal tvinge Islamisk Stat væk fra storbyen Mosul i Irak, er begyndt. Det siger Iraks premierminister, Haider al-Abadi, på statsligt tv natten til mandag.

- Tiden til sejr er kommet, og operationer for at befri Mosul er begyndt, siger premierministeren om den længe ventede offensiv.

Mosul, der ligger 360 kilometer nordvest for Bagdad, er Islamisk Stats højborg i Irak.

Islamisk Stat har kontrolleret Mosul siden juni 2014, og storbyen er ifølge CNN befæstet af omkring 5000 krigere.

Den irakiske hær og dens allierede klar til at indlede den længe ventede offensiv mod Mosul. (Video: AP)
Iraks premierminister, Haider al-Abadi, har skudt operationen i gang, der skal tvinge Islamisk Stat væk fra Mosul. (Video: AP)

Det var netop fra en moske i Mosul, at Islamisk Stats leder, Abu Bakr al-Baghdadi, udråbte et kalifat, som omfatter Syrien og Irak.

Annonce:

Lørdag aften blev der fra fly fra Iraks luftvåben kastet flyveblade ned over byen for at advare indbyggerne om, at en offensiv var nært forestående.

Her står der blandt andet, at ingen skal gå i panik. Folk rådes til at forblive i deres hjem samt lukke og sikre døre og vinduer.

Islamisk Stat har i den seneste tid angiveligt placeret mange miner i Mosul. Bevægelsen har også gravet tunneler og rekrutteret børn som spioner som forberedelse til det måske afgørende slag.

Mosul-operationen

* 24. marts 2016 lancerer den irakiske regering sammen med USA 'Operation Fatah' (Operation Erobring, red.). I daglig tale kaldes operationen 'Slaget om Mosul'.

* Iraks hær forsøger i foråret at trænge frem fra syd, og i juli lykkes det hæren at erobre en militærbase i Qayyara 60 kilometer syd for Mosul. Basen skal formentlig være stedet, hvorfra offensiven mod Mosul sættes i gang.

* Samtidig går amerikanske styrker i Makhmur i gang med at træne kurdiske peshmerga-krigere samt soldater fra den irakiske hær til at udføre simultane angreb på Mosul fra nord og nordøst.

* Den vestlige del af Mosul er omgivet af ørken og Syrien, så teoretisk set er det ikke muligt at generobre byen fra vest.

* Offensiven bliver ledet af to kurdiske peshmerga-brigader med 10.000 soldater, to divisioner af den irakiske hær med 20.000 soldater, 6000 medlemmer af regeringsvenlige sunnimuslimske stammer trænet af USA samt 200 marinesoldater og omkring 500 udenlandske rådgivere og militærfolk.

* Et uafklaret spørgsmål er stadig, hvilken rolle shiamilitser og den tyrkiske hær kommer til at spille i generobringen af Mosul.

* I begyndelsen af september 2016 går Islamisk Stat i gang med at grave en to meter bred grøft omkring Mosul og placerer store tanke fyldt med olie tæt på. Under angreb vil tankene eksplodere og uden tvivl forsinke infanteriet.

* Islamisk Stat graver ligeledes tunneler og placerer lureminer i Mosul. Bevægelsen har også rekrutteret børn som spioner som forberedelse til det store slag.

* Irakiske generaler forventer at kampen om Mosul bliver meget vanskelig. Der befinder sig op mod 5000 IS-krigere i byen.

* Islamisk Stat, der hovedsageligt består af uddannede soldater, officerer og efterretningsagenter fra det tidligere regime under Saddam Hussein, er bekendt med den irakiske hærs militære og psykologiske svagheder og er parat til at kæmpe til det sidste.

* FN anslår, at Islamisk Stat har 22.000 udenlandske krigere fra 100 forskellige lande. Imens lyder vurderingen fra CIA, at IS har mellem 19.000 og 22.500 krigere i Irak og Syrien.

* Ifølge Iraks premierminister er målet at befri Mosul fra Islamisk Stat inden udgangen af 2016.

(Ritzau)

Irakiske elitestyrker gør klar til operationen i dette foto, der er taget lørdag. (Foto: AP)
Irakiske elitestyrker gør klar til operationen i dette foto, der er taget lørdag. (Foto: AP)

To irakiske soldater i fuld kampuniform. (Foto: AP)
To irakiske soldater i fuld kampuniform. (Foto: AP)
 

Amerikanske officerer har den seneste tid været med til at træne irakiske soldater forud for angrebet.

Men det bliver irakiske soldater, der sammen med de kurdiske peshmerga-militser kommer til at være i forreste række, når Islamisk Stat skal nedkæmpes.

Flyveblade over IS-besat Mosul advarer om snarlig offensiv

USA og koalitionen mod Islamisk Stat, som Danmark også er en del af, vil støtte kampen med luftangreb og rådgivning.

USA's særlige udsending for koalitionen kalder operationen historisk.

Annonce:

- Held og lykke til de heroiske irakiske styrker, de kurdiske peshmerga-soldater og til Ninive-frivillige, skriver Brett McGurk på Twitter.

Hvis Islamisk Stat mister kontrollen over Mosul, vil det være det hidtil største tilbageslag for terrorbevægelsen.

Den irakiske regering siger, at en befrielse af Mosul vil være afslutningen på Islamisk Stats tilstedeværelse på irakisk territorium

Internationale hjælpeorganisationer frygter, at antallet af flygtninge vil stige markant i takt med, at kampene nærmer sig Mosul.

Red Barnet frygter, at op mod en million mennesker vil blive tvunget til at forlade deres hjem.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Inflation er den største ødelægger af almindelige menneskers økonomi
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: