Annonce:
Annonce:

Så ringede storebror igen: 'Danmark er ikke bange'

USA har sendt officiel forespørgsel til Danmark  om at øge bidraget mod Islamisk Stat - ekspert mener, at det er yderst sandsynligt, at vi øger vores bidrag

Barack Obama har bedt om Danmarks hjælp til krigen mod Islamisk Stat, og ifølge ekspert er Lars Løkke klar til at give håndslag på et yderligere bidrag. (Foto: Carsten Snejbjerg/POLFOTO)
Barack Obama har bedt om Danmarks hjælp til krigen mod Islamisk Stat, og ifølge ekspert er Lars Løkke klar til at give håndslag på et yderligere bidrag. (Foto: Carsten Snejbjerg/POLFOTO)
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Barack Obama og USA vil have Danmark til at øge sit engagement mod terror-organisationen Islamisk Stat.

Det bekræftede Danmarks udenrigsminister tirsdag aften over for Politiken.

- Jeg kan bekræfte, at regeringen er i gang med at undersøge hvilke muligheder, den har i forhold til at øge den militære indsats i bekæmpelsen af Isil (et andet navn for IS, red.).

- Og jeg kan også bekræfte, at vi kigger på hele rækken af værktøjer i den forsvarspolitiske værktøjskasse, siger han til avisen og fortæller, at forespørgslen ikke er begrænset til et enkelt geografisk område i Mellemøsten, siger Kristian Jensen til avisen, hvor han dog også fortæller, at han ikke regner med, at vi kommer til at indsætte landtropper.

USA har sendt IS-breve til alle skandinaviske lande

Annonce:

Ifølge militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, Johannes Nordby Riber, viser forespørgselen, at vi har et særdeles stærkt bånd til USA.

- Forespørgslen kommer ikke som nogen overraskelse for mig. Generelt, hvis det handler om at bombe mål på jorden eller gøre andre ting, så er vi ikke bange for at tage risici i de her konflikter. Der er ingen tvivl om, at vi er en tæt alliancepartner med amerikanerne, siger han til Ekstra Bladet.

Har henvendt sig uofficielt
Eksperten vurderer, at USA allerede har sonderet terrænet, inden de sendte en officiel forespørgsel af sted. Og derfor var de med stor sandsynlighed allerede klar over, at danskerne vil komme dem til undsætning i kampen mod Islamisk Stat. 

- USA beder ikke om denne her slags hjælp officielt, uden de allerede har spurgt regeringen uformelt, om det er noget, som Danmark har mod på. Man vil ikke sætte Danmark i forlegenhed, siger han og fortsætter:

Annonce:

- Så der har været et spil i kulisserne den seneste tid, hvor USA har afklaret deres forventninger med den danske regering. De er kommet på bølgelængde og derfor melder regeringen nu ud, at USA har bedt os om hjælp, fortsætter Johannes Riber Nordby.

Militæranalytikeren mener, at det endnu er for spekulativt at vurdere, hvilke områder vi kan bidrage yderligere til krigen mod Islamisk Stat.

- Når amerikanerne kommer med den her anmodning nu, er det ikke nødvendigvis, fordi de forventer, at vi kan stille med et yderligere bidrag 1. januar. Jeg tror, at Danmark vil behandle det her over længere tid, og at beslutningsforslaget først bliver vedtaget i slutningen af januar eller begyndelsen af februar. Og så er vi klar til at effektuere beslutningen i marts, tror jeg, siger Johannes Riber Nordby og fortsætter:

USA beder Danmark om mere hjælp i kampen mod IS

Ingen 'bål og brand'-mission
- Jeg tror ikke, at vi skal se det her som en af de her 'bål og brand'-missioner,  vi for eksempel havde i Libyen, hvor processen gik ret hurtigt. Det er noget, der kommer til at tage lidt længere tid at få ført ud i livet, siger han. 

Annonce:

Johannes Riber Nordby vurderer, at vi godt kan forvente, at Danmark kommer til at vedtage at øge bidraget, da det virker til, at regeringen har støtte andre steder i folketinget.

- Mette Frederiksen er også positiv over for eventuelt at øge bidraget, så det ville overraske mig meget, hvis det ikke går igennem, siger han.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: