Så sin kone drukne i køkkenet under orkan

Orkanen Dorian har trukket et spor af død og ødelæggelse i Bahamas. Samtidig er der rapporter om ny storm

Bliv klogere på Dorians ødelæggelser i Bahamas.

Millioner af indbyggere på USA's østkyst går nogle faretruende døgn i møde, da orkanen Dorian er på vej nordpå. Orkanen har trukket et spor af død og ødelæggelse efter sig i Bahamas.

Fiskeren Howard Armstrong mistede sin kone, der druknede i køkkenet i familiens hjem. Han måtte se hjælpeløst til, da hans kone forsvandt i vandmasserne, efter at parret i timevis havde ventet på at blive reddet. Kun deres hoveder var over vandet, fortæller CNN.

Abaco-øen på Bahamas er hårdt medtaget efter orkanen ramte i weekenden. Foto: Ritzau Scanpix
Abaco-øen på Bahamas er hårdt medtaget efter orkanen ramte i weekenden. Foto: Ritzau Scanpix

Ny storm på vej
Samtidig er der rapporter om en ny tropisk storm øst for Mexiko.

Dorian er blevet nedgraderet fra kategori 3 til 2. Men faren er langt fra ovre.

Samtidig er den tropiske storm Fernand på vej mod det nordøstlige Mexico fra Den Mexicanske Bugt - lidt syd for USA's grænse.

Stormens vindstød er målt til 85 kilometer i timen og mere.

De næste dage ventes Dorian at følge den amerikanske østkyst uden at gå ind over land. Alligevel er der frygt for mange ødelæggelser.

- Livsfarligt stormvejr og farlige vindstød ventes langs dele af Floridas østkyst og på Georgias, South- og North Carolinas kyster, advarer orkancentret NHC, som også varsler tiltagende fare for Virginia.

I Bahamas er mindst syv mennesker omkommet under uvejret. Myndighederne har endnu ikke overblik over skaderne og frygter, at dødstallet kan stige.

Bahamas premierminister, Hubert Minnis, advarer om, at flere kan være blevet dræbt, og han kalder orkanen 'en af de værste nationale kriser i vort lands historie'.

- Der er alvorlige oversvømmelser, og der er sket store skader på hjem, forretninger, virksomheder og anden infrastruktur, siger premierministeren. Han oplyser, at nogle områder er blevet markant mindre.

Hubert Minnis siger, at han fløj over Abaco-øerne for at besigtige skaderne. Her så han mennesker, der viftede med gule lagener og skjorter for at tilkalde hjælp.

Ifølge premierministeren har 60 procent af alle huse i Marsh Harbour taget skade, og mindst et lokalsamfund er jævnet med jorden.

Redningsarbejdere har svært ved at nå frem til de ramte områder på grund af de store vandmasser.

Så kone drukne
Krabbefiskeren Howard Armstrong siger, at hans hjem blev oversvømmet, så vandet nåede op til taget.

- Min kone druknede i køkkenet, siger fiskeren, som selv reddede sig op i sin båd.

Over 13.000 huse frygtes at være ødelagt eller beskadiget, viser tal fra Internationalt Røde Kors.

Dorian gik natten til mandag i land på den nordlige del af Bahamas, der ligger ud for Florida. På daværende tidspunkt blev der målt vindstyrker op til 295 kilometer i timen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere