Sådan undersøges flystyrtet

Der er mange spørgsmål, der skal besvares, efter et fly styrter. Her forklarer chefen for havarikommissionen, Martin Puggaard, hvordan man undersøger et flystyrt

En af de første ting, som man leder efter i forbindelse med et flystyrt, er de sorte bokse. (Foto: AP)
En af de første ting, som man leder efter i forbindelse med et flystyrt, er de sorte bokse. (Foto: AP)

Når et fly styrter ned, sætter det en masse ting i bevægelse.

- Indledende starter det et katastrofeberedskab, hvor politi, brandfolk og sundhedspersonale går ind og laver et stykke livreddende arbejde, fortæller chef for havarikommissionen Martin Puggaard til Ekstra Bladet.

Når det arbejde er færdigt, kommer havarikommissionen ind i billedet. Havarikommissionen undersøger årsagen til, at flyet er styrtet ned og derigennem sikre, at fremtidige fly ikke kommer ud for det samme.

Hvis et fly styrter ned i Danmark, er det havarikommissionen, der undersøger flystyrtet. Men Martin Puggaard fortæller, at man har nogenlunde samme fremgangsmåder i forbindelse med flystyrt i Europa.

Pierre Polizzi bor få kilometer fra stedet, hvor flyet styrtede ned med 150 personer om bord i de sydfranske alper. (Foto: Jakob Jørgensen) 112 - 25. mar. 2015 - kl. 10:10 Øjenvidne til Ekstra Bladet: Jeg hørte flyet styrte

(Foto: AP) Krig & katastrofer - 25. mar. 2015 - kl. 08:03 Eric bjærger lig: Alt er pulveriseret

Den sorte boks

Noget af det første man leder efter under et flystyrt, er det man kalder den sorte boks.

- Egentlig findes der to sorte bokse i et fly, siger Martin Puggaard.

Den ene sorte boks indeholder data fra den kommunikation, der er foregået i flyet. Det vil sige at den optager den kommunikation, der er over radioen, mellem piloter og kabinepersonale, mellem piloterne og en område-optager, der registrerer, hvis man trykker på en kontakt.

Den anden sorte boks optager tekniske data. Den optager, om flyet reagerer på den ordre den får. Det vil sige, om flyet stiger, når piloterne trækker i styrepinden.

Se også: Døds-flyets sorte boks er smadret

Piloterne

Som en del af havarikommissionens undersøgelser, kigger man på de sidste 72 timer inden flystyrtet.

- Man ser på de sidste 72 timer. Hvis der er noget her, der stikker i øjnene, som f.eks. træthed eller andet, som kan have haft indflydelse på pilotens tilstand under flyvningen, så undersøger man det i dybden, fortælle Martin Puggaard.

Udover de sidste 72 timer af pilotens liv, kigger man også på vedkommendes historik fra helt tilbage i træningstiden for at se, om der er noget, som stikker i øjnene. Man kigger også på de sidste psykiske og fysiske tjek, som piloten har været igennem. Piloterne gennemgår regelmæssigt psykiske og fysiske tjek alt efter deres alder.

 

Vragdelene

Når redningsfolk er færdige med deres arbejde på stedet, rykker havarikommissionen ind. Her sørger de for at fastfryse ulykkestedet.

- Det betyder, at man dokumenterer stedet fuldstændig. Man tager billeder af alle vragdele og tager notits af deres placering, siger chefen for Havarikommissionen i Danmark.

Alle informationer om vragdelenes placering samles til sidst, så man kan få en ide om, hvordan flyet er styrtet og med hvilken fart.

- Alt efter hvordan flydelene ligger, kan man se hvordan flyet har ramt jorden. Man kan ligeledes se, om nogle af skaderne er opstået inden flyet har ramt jorden eller om de er opstået før. Det kan for eksempel være, at der er opstået brand eller der er skader på motoren.

(Foto: AP)
(Foto: AP)

A-Z

Der er mange andre ting, som havarikommissionen også undersøger i forbindelse med et flystyrt. Det drejer sig blandt andet om de myndigheder, som styrer reglerne for flyvningen, flyets tilstand, antal passagerer om bord, fragten om bord og de processer, som har været op til flyets afgang. Det kan for eksempel være påfyldning af benzin eller tekniske problemer op til start.

Se også: Flyselskab: Airbus havde tekniske problemer kort før afgang

- Man samler alle data fra A til Z og så kigger man på, om de informationer man har fra de sorte bokse, vragdelene og andre steder fra, kan samles til en forklaring på, hvad der er sket, siger Martin Puggaard.

1 af 3 Når redningsarbejdet er færdigt, sørger Havarikommissionen for at fastfryse stedet. (Foto: AP)
2 af 3 Man undersøger også piloternes tilstand i de 72 timer inden flystyrtet. (Foto: AP)
3 af 3 En af de første ting, som man leder efter i forbindelse med et flystyrt, er de sorte bokse. (Foto: AP)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere