Annonce:
Annonce:

Sårede ukrainere behandles på danske hospitaler

Danmark behandler ukrainere på landets hospitaler, oplyser Sundhedsministeriet

Få overblikket over de seneste nyheder fra krigen i Ukraine her.
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Ukrainere, som er kommet til skade under krigen i Ukraine, bliver fløjet til Danmark for at modtage behandling på danske hospitaler.

Det bekræfter Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse fredag aften.

Ankom i dag
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger ankom et ukendt antal ukrainere i dag, fredag, til Københavns Lufthavn med et SAS-fly fra Polen.

Her blev de hentet af en kortege bestående af 11 ambulancer, der kørte ukrainerne til hospitalerne for at modtage behandling.

Sundhedsministeriet bekræfter i pressemeddelelsen, at 11 patienter fra Ukraine eller et naboland fredag er ankommet til Danmark for at modtage behandling på danske hospitaler.

I alt 34 ukrainere er bragt til Danmark for at modtage behandling, oplyser ministeriet.

Sundhedsministeriet oplyser, at Ukraine og nabolande, der er berørt af krigen, har sendt i alt 1235 anmodninger til EU om behandling af patienter med krigsskader eller andre sygdomme for at aflaste de ukrainske hospitaler.

Anmodningerne til Danmark bliver primært koordineret via EU. Ifølge Sundhedsministeriet har Danmark tilbudt at tage imod op mod 200 patienter.

'Det danske sundhedsvæsen står klar til at hjælpe de ukrainere, der må få brug for sygehusbehandling, og vi har i dag modtaget 11 patienter fra Ukraine. Det er er et betydeligt større antal end tidligere. Danmark har tilkendegivet at kunne modtage op i mod 200 patienter fra Ukraine eller berørte nabolande - det gælder både soldater og civile,' lyder det fra sundhedsminister Magnus Heunicke i pressemeddelelsen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er farligt at leve, du kan dø af det
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: