Saudisk koalition stopper militær operation i Yemen

Truslen fra Yemen er blevet fjernet mod Saudi-Arabien og naboer lyder forklaring fra den arabiske koalition

En koalition anført af Saudi-Arabien erklærer, at den slutter sin militære operation i Yemen fire uger efter, at den iværksatte flyangreb mod oprørere i landet.

Det fortæller en talsmand for styrken, general Ahmed al-Asseri, på et pressemøde i den saudiske hovedstad.

Operationen indstilles, fordi truslen mod Saudi-Arabien og dets nabolande er fjernet, lyder det i en erklæring fra koalitionen, som gengives af det saudiske nyhedsbureau, SPA.

Men koalitionen vil opretholde en flådeblokade af Yemen og vil slå til mod shiamuslimske Huthi-styrker, der omgrupperer sig.

I erklæringen fra koalitionen hedder det, at næste fase skal handle om at genoptage den politiske proces.

- Operation Genskab Hånet er begyndt, og det repræsenterer en kombination af politiske, diplomatiske og militære handlinger, siger Asseri

Bombardementer fra den arabiske koalition har ødelagt mange af de tunge våben, som huthi-oprørerne havde erobret under kampe.

Han siger, at koalitionen har indstillet sin offensiv efter anmodning fra Yemens præsident, Abedrabbo Mansour Hadi.

Men trods erklæringen fra den saudisk-ledede koalition, så er der fortsat kampe i Yemen, og præsident Hadi har ikke kontrol over det meste af landet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere