Annonce:
Annonce:

Savnet dansker fundet i Tyrkiet i god behold

Ministerium henvendte sig til hospitaler for at finde savnet dansker. Ingen andre danskere er meldt savnet

I flere lande er der dødsofre for særdeles kraftigt jordskælv. Tyrkiet beder om international hjælp

Sådan så det ud, da jordskælvet ramte.
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

En dansk statsborger, der var meldt savnet i Tyrkiet efter jordskælv, er blevet fundet i god behold.

Det oplyser Udenrigsministeriet i en mail til Ritzau.

- Den savnede danske statsborger er fundet i god behold og er i kontakt med sine pårørende, fremgår det af mailen.

Udenrigsministeriet oplyste tirsdag, at den danske statsborger var blevet meldt savnet i det område i Tyrkiet, som mandag blev ramt af jordskælv.

En del af arbejdet med at finde vedkommende var blandt andet at tjekke blandt de indlagte på landets hospitaler.

- Vi rækker ud til hospitaler for at tjekke blandt de indlagte, og vi taler med beredskabsarbejdere og med EU-kolleger og nordiske kolleger, sagde Steen Hommel, direktør for organisation og borgerservice i Udenrigsministeriet, tirsdag.

- Vi bruger basalt set vores netværk til at indsamle viden om situationen og om danskere, der måtte være ramt på den ene eller anden måde.

Annonce:

Det fremgår ikke af mailen onsdag, hvordan Udenrigsministeriet har fundet frem til danskeren. Da det er en personsag, ønsker Udenrigsministeriet ikke at give flere oplysninger.

Udenrigsministeriet oplyser til gengæld, at det ikke har kendskab til, at andre danskere skulle være savnet efter mandagens jordskælv.

- Vi har p.t. ikke kendskab til andre savnede danskere. Der er p.t. omkring 450 personer, der er tilmeldt danskerlisten for Tyrkiet. Tallet er indikativt og kan være lavere eller højere, skriver Udenrigsministeriet.

Med danskerlisten mener Udenrigsministeriet en liste, som danskere kan registrere sig på, hvis de opholder sig i lande i kortere eller længere tid.

Det er frivilligt, om man ønsker at registrere sig. Men det giver ministeriet mulighed for at kontakte danskere i udlandet i en krisesituation såsom et jordskælv.

Mandagens jordskælv havde epicenter i et område i det sydøstlige Tyrkiet. To jordskælv blev beregnet til at have en styrke på over syv.

Annonce:

De voldsomme jordskælv kunne mærkes i flere lande i regionen. De kunne også måles i Danmark og i Grønland.

I Syrien og Tyrkiet har ødelæggelserne været så voldsomme, at det har ført til, at flere end 11.000 mennesker indtil videre er bekræftet døde.

Tusinder er kommet til skade.

Ifølge Udenrigsministeriet er det berørte område i Tyrkiet ikke meget besøgt af hverken turister eller forretningsrejsende.

I Syrien ramte jordskælvene i den nordlige del af landet, som i 12 år har været påvirket af krig.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Så er hun alligevel dansker
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: