Se video: Mand overlever 62 timer i nepalesisk ruin

Kinesiske redningsarbejdere har gravet en overlevende mand ud fra en kollapset bygning i det jordskælvsramte Kathmandu i Nepal

De første meldinger går på, at manden overlever efter at have været fanget i 62 timer mellem murene i bygningen, der styrtede sammen under jordskælvet.

62 timer efter jordskælvet i Nepal er det lykkedes for redningsarbejdere at grave en mand ud i live fra en kollapset bygning i Kathmandu.

Manden var fanget mellem bygningens mure, men ser ifølge de første meldinger ud til at overleve.

Dødstallet efter jordskælvet steg tirsdag til 4.300 mennesker, men ventes at stige yderlige, når redningsarbejdere har dannet sig et større overblik over katastrofen.

Adgangen til de nødstedte er yderst vanskelig, eftersom jordskred har blokeret veje og floder.

Det danske udenrigsministerium og Beredskabsstyrelsen har sendt medarbejdere til Nepal for at hjælpe med at få kontakt til danskere i landet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere