Seal Team 6 soldat dræbt under hemmelig mission

Flere kvæstet under voldsom landing - flyet sprængt i luften, så det ikke kom i fjendens besiddelse

Fotos: Det amerikanske forsvar
Fotos: Det amerikanske forsvar

En elitesoldat fra det berømte amerikanske Seal Team 6 er omkommet under et hemmeligt raid i Yemen, skriver en række internationale medier.

Den dræbte elitesoldat, 36-årige William 'Ryan' Owens, omkom i weekenden, under en aktion mod al-Qaida-terrorister.

Tre andre soldater blev kvæstet under aktionen.

Det amerikanske forsvarsministerium oplyser, at elitesoldaterne skulle indsættes på landjorden med et MV-22 Osprey fly. Landingen endte galt og soldaterne måtte efterfølgende sprænge det beskadigede fly i luften, så det ikke faldt i fjendens hænder.

Fjorten dræbt
- Ryan gav sit liv til vores nation og levede fuldt ud op til den højeste standard for en soldat. USA ville ikke kunne eksistere uden sådanne dedikerede soldater, siger forsvarsminister James Mattis.

Under aktionen blev i alt fjorten terrorister dræbt. Også en otte-årig pige - barnebarn af et højtstående og nu afdød al-Qaida-medlem.

Operationen i Yemen gik ud på at indsamle oplysninger, som kunne kortlægge al-Qaidas bevægelser i området bedre, således at fremtidge terror-aktioner kan undgåes, oplyser kaptajn Jeff Davis, der er talsmand for U.S. Navy Seals.

Hårdføre soldater
Soldaterne i Seal Team 6, der hører under U.S. Navy Seals,  regnes for at være nogle af verdens bedste trænede og hårdføre soldater.

Det var soldater fra denne enhed, der blev brugt til at storme Bin Ladens hus i 2011.

Bin Laden blev ved denne lejlighed skudt og dræbt.

Navy Seals på øvelse. Foto: AP
Navy Seals på øvelse. Foto: AP
 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere