Annonce:
Annonce:

Seks omkommet efter lastbil brager ind i gadefest i Holland

Chaufføren i lastbilen var en 46-årig spanier - tre af de afdøde var fra samme familie, heriblandt en højgravid svigerdatter

Flere mennesker er blevet dræbt, efter en lastbil er kørt ind i en grillfest i Rotterdam i Holland

Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Seks personer er omkommet, og syv er kvæstet, efter en lastbil kørte af vejen uden for Rotterdam lørdag aften og bragede ind i gadefest.

Det bekræfter hollandsk politi søndag over for tv-stationen NOS.

De dræbte er tre kvinder på 28, 32 og 75 år. Og tre mænd i alderen 41, 50 og 62 år.

I første omgang blev det oplyst af politiet, at det mindst to var døde. Men søndag stod det klart, at seks havde mistet livet.

- Vi har nu seks døde mennesker og syv kvæstede, heraf en alvorligt, efter gårsdagens ulykke, siger en talskvinde for politiet.

- Vi er stadig i gang med at efterforske, hvad der helt nøjagtigt skete, siger hun.

Ulykken skete i byen Zuidzijdedijk i det sydvestlige Holland lørdag ved 18-tiden.

Chaufføren var en 46-årig spanier. Han er anholdt 'og var ikke under indflydelse af alkohol', siger talskvinden ifølge AFP.

- Han blev anholdt for at være skyld i en dødelig ulykke og alvorlig legemsbeskadigelse. Hans rolle i ulykken er ved at blive efterforsket, siger hun.

Der er ingen umiddelbare tegn på, at det har relation til terror.

Lokale beboere brugte søndagen til at lægge blomster ved ulykkesstedet.

Tre af dødsofrene var i familie. Det var en mor, en søn og en svigerdatter, der var gravid i ottende måned, oplyste en lokal kirkeorganisation.

Billeder, der er optaget på ulykkesstedet, viser, at lastbilen tilhører et selskab, der kalder sig El Mosca. Det er hjemmehørende i Spanien.

Øjenvidner har fortalt en lokal radiostation, at lastbilen stoppede op et kort øjeblik ved et T-kryds på en dæmning, inden den kørte videre og pløjede ind i deltagerne ved gadefesten.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: