Selvmordsbomber dræber mindst en i Afghanistans hovedstad

En eksplosion i Kabuls ambassadekvarter blev udløst af en selvmordsbomber. En er død, og seks er sårede.

En selvmordsbomber har lørdag morgen dræbt mindst en person i Afghanistans hovedstad, Kabul. Det skriver nyhedsbureauerne AP og AFP.

Eksplosionen skete i hovedstadens ambassadekvarter. Her ligger blandt andet Natos hovedkvarter og i nærheden også USA's ambassade.

Najib Danish, der er talsperson for det afghanske indenrigsministerium, siger ifølge AP, at yderligere seks personer er komme til skade i angrebet.

Han siger, at dødstallet stadig kan komme til at stige.

Der er endnu ikke nogen, der har taget ansvaret for angrebet. Både Islamisk Stat og Taliban har dog på det seneste stået bag angreb i Kabul.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere