Skarpskytte dræber IS-kriger på 3,5 kilometers afstand

Dræbende kugle fra canadisk skarpskytte var næsten ti sekunder undervejs, inden den ramte jihadist

En skarpskytte fra det canadiske militær har skudt og dræbt en kriger fra Islamisk Stat (IS) fra en afstand på 3,54 kilometer.

Det tog kuglen næsten ti sekunder at nå frem til sit mål.

Det oplyser kilder i det canadiske militær til Toronto Globe and Mail.

Ifølge avisen har en snigskytte aldrig før sendt en dræbende kugle afsted fra så lang en afstand.

Den hidtidige rekord havde en britisk finskytte, som i 2009 i Afghanistan dræbte en Taliban-kriger fra næsten 2,5 kilometers afstand.

Arkivfoto: Valdemar Jørgensen Tæt på Dansk snigskytte-ekspert: Så vildt er dræberskuddet på 3500 meter

Finskytten brugte ifølge Newsweek en McMillan TAC-50 riffel, der er standard-udstyr for finskytter i det canadiske militær. Skuddet blev affyret fra en bygning  på et sted, som ikke nærmere er offentliggjort. Skytten måtte lave en del komplicerede beregninger, før han sendte projektilet af sted mod sit mål:

Vindretning, projektilets fald, højdeforskel mellem position og mål og sågar jordens krumning.

Forhøjet position
Den uidentificerede canadiske skytte, der er del af enheden Joint Force 2, ramte IS-krigeren fra en forhøjet position.

Hændelsen fandt sted i Irak i maj.

Canadas militær bekræfter oplysningerne over for britiske BBC.

Finskytten arbejdede sammen med en observatør, som hjælper med spotte mål.

- Det pågældende skud forstyrrede faktisk et angreb fra Daesh (andet ord for IS, red.) på irakiske sikkerhedsstyrker, siger en militærkilde til den canadiske avis.

Tæt på Barske billeder: Sidste måltid på dødsgangen

Optaget på video
- I stedet for at kaste en bombe, som muligvis kunne dræbe civile i området, så er det en meget præcis anvendelse af magt, og fordi det var fra så lang en afstand, havde de onde fyre ingen anelse om, hvad der skete, siger kilden om skuddet.

Skuddet er optaget på video, og den oplyste afstand er derfor helt præcis og ikke udtryk for et skøn, understreger kilden.

Her er de fem bedste finskytte-skud i verden, hvor målet er bekræftet dræbt:

Canadisk finskytte i Irak :3: 50 meter

Britiske Craig Harrison i Afghanistan (2009): 2,475 meter

Canadiske  Rob Furlong i Afghanistan (2002): 2,430 meter

Canadiske  Arron Perry i Afghanistan (2002): 2,310 meter

Amerikanske Brian Kemer i Irak (2004): 2,300 meter

Canada har deltaget i krigen mod IS siden 2014.

I filmen American Sniper portrætteres endnu en af virkelighedens mest talentfulde skarpskytter. Læs den virkelige historie bag filmen her:

Tæt på American Sniper: Sandheden om virkelighedens dræbermaskine

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere