Det var slet ikke meningen, at de skulle komme under beskydning, forklarer 42-årige Roman til Ekstra Bladet fra sin hospitalsseng i byen Poltava i Østukraine. Roman var på patrulje i en landsby, hvor de russiske styrker for nyligt havde trukket sig tilbage, da han blev beskudt.
Roman, der er læge i den ukrainske hær, var inde i en have, da han så et militærkøretøj køre forbi ude på vejen. Det lignede en ukrainsk BTR, og han gik ud for at se, hvad den lavede. Det var i stedet et russisk militærkøretøj, og de russiske soldater begyndte at skyde, før Roman nåede at gøre noget. Han blev skudt syv gange og faldt til jorden.
- Det var forfærdeligt. Min lunge var punkteret. Problemet var jo, at det var mig, der var lægen. De andre anede ikke, hvad de skulle gøre. Jeg besvimede flere gange, men når jeg var vågen måtte jeg fortælle dem, hvad de skulle gøre. Det var vildt, siger Roman, der var på patrulje nær byen Kharkiv, hvor de ukraine er i heftige kampe med russerne.
Svær tur til hospitalet
På vej til hospitalet, hvor Roman også kun var delvist ved bevidsthed, brød deres køretøj sammen. De fandt heldigvis på nogle frivillige, som kørte en hvid varevogn. Ellers er Roman sikker på, at han ikke var overlevet. Det var spørgsmål om minutter, før han var blødt ud.
- Det gik hurtigt op for mig, at hvis jeg ikke tog situationen i min egen hånd og styrede tingene, så ville jeg dø. Det var jo mig, der var lægen, siger Roman, der har kone og barn.
Han har svært ved at forstå, at han er i live. Mirakuløst er hans tilstand stabil, og han ser ud til at komme sig helt. Når han udskrives, så vil han tilbage til fronten.
- Hvordan kan jeg lade være? Jeg er den, der har mest erfaring i min enhed, så det vil være mærkeligt af mig at bede en uerfaren om at tage min plads, siger Roman.
Vil stadig kæmpe
På trods af at Roman har kone og barn så vil han ikke stoppe i militæret. Han ved, at det langt fra er sikkert, at han vil være ligeså heldig næste gang, men han forklarer, at Ukraines overlevelse som stat er mere vigtig end hans egen.
- Da krigen startede var jeg slet ikke sikker på, at vi ville kunne tage kampen op. Jeg husker bare de lange kolonner af russiske militærkøretøjer, der kom væltende. Det holdt aldrig op, uanset hvor mange vi smadrede. Jeg var rådselsslagen, siger Roman.
- Nu er jeg mere rolig. Jeg ved, at jeg kan dø, men jeg ved også, at vi kan vinde krigen. Vi har problemer med russisk artilleri, men vi kan ikke stoppe. Se hvad der skete i Butja og Irpin med de civile. Vi er nødt til at beskytte, dem, siger Roman, der vil have Vesten til at sende flere moderne våben, så Ukraine kan tage kampen op med russisk artilleri.
