Sønderbomber civile i Syrien: Tre grunde til det aldrig stopper

De civile beboere i Østghouta i Syrien bliver bombet flere gange dagligt af Bashar al-Assads regime. Det internationale samfund er gået i hårdknude, alt imens kvinder og børn bliver sendt i graven

En pige får behandling på et felthospital i det østlige Ghouta. Billedet er taget 21. februar 2018. FOTO: AMMAR SULEIMAN / Ritzau Scanpix
En pige får behandling på et felthospital i det østlige Ghouta. Billedet er taget 21. februar 2018. FOTO: AMMAR SULEIMAN / Ritzau Scanpix

Regionen Ghouta i Syrien bliver tæppebombet af regimets styrker. Bomberne består af tønder fyldt med metal og sprængstof, som river alt hvad de rammer fra hinanden. Krigen har varet i syv år.

Der havde ellers været et forslag om et 30 dages våbenhvile, men det har Rusland, der er permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd, lagt veto imod.

Det betyder at forslaget er sendt til genforhandling, hvorefter det vil blive fremsat igen. Sune Haugbølle, der er lektor ved Roskilde Universitet og forsker i mellemøststudier, mener, at der hovedsageligt er tre grunde, til at aftalen ikke kommer i hus.

(Artiklen fortsætter under billedet)

 

- Vi har det tilbagevendende problem, at Rusland sidder i sikkerhedsrådet og har ret til at nedlægge veto. Der har været en række resolutionsforslag, som ikke er kommet igennem i løbet af krigen. Det forsinker altid processen og stopper den i nogle tilfælde, siger Sune Haugbølle.

Og for at gøre tingene endnu værre, ser det ud som om, at regimet gør klar til lave et stormangreb på byen, ligesom de gjorde i Aleppo i 2016. Der er blevet kastet flyveblade ud i byen, ligesom før angrebet i Aleppo. Sune Haugbøll ser det som en meget virkelig risiko for angreb.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Billedet er taget 13. juni 2016, da der blev kastet flyveblade ud over Aleppo af Bashad al-Assads regime. Flyvebladene bad oprørene om at nedlægge modstand. Beskeden sluttede med 'Det er tid til at tørre tårerne væk fra øjnene, og bringe et smil tilbage på alles læber.' FOTO: Abd Doumany / Scanpix Denmark
Billedet er taget 13. juni 2016, da der blev kastet flyveblade ud over Aleppo af Bashad al-Assads regime. Flyvebladene bad oprørene om at nedlægge modstand. Beskeden sluttede med 'Det er tid til at tørre tårerne væk fra øjnene, og bringe et smil tilbage på alles læber.' FOTO: Abd Doumany / Scanpix Denmark
 
Billedet er taget 13. juni 2016, da der blev kastet flyveblade ud over Aleppo af Bashad al-Assads regime. Titlen på flyvebladet var 'Syrien. Alles hjemland.' FOTO: Billedet er taget 13. juni 2016, da der blev kastet flyveblade ud over Aleppo af Bashad al-Assads regime. / Scanpix Denmark
Billedet er taget 13. juni 2016, da der blev kastet flyveblade ud over Aleppo af Bashad al-Assads regime. Titlen på flyvebladet var 'Syrien. Alles hjemland.' FOTO: Billedet er taget 13. juni 2016, da der blev kastet flyveblade ud over Aleppo af Bashad al-Assads regime. / Scanpix Denmark

- Der er rigtig meget, der tyder på at angrebet kommer. Regimet har mobiliseret langs med grænsen til Ghouta den sidste uges tid. De føler måske, det er et godt tidspunkt at få nedkæmpet den sidste lomme af oprør tæt på hovedstaden. Jeg ser stor mulighed for, at der kommer et angreb, siger lektor i mellemøstlige studier.

En international konflikt begrænset til et enkelt land
Ifølge Sune Haugbølle, så er den første og største grund til at konflikten ikke bliver løst, at der er så mange internationale interesser på spil. Det gør konflikten meget mere involveret, fordi den begynder at handle om nogle helt andre ting. De internationale mål står i stor kontrast til de stærke billeder fra landet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

En mand bærer et barn i det østlige Ghouta. Taget 21 februar 2018. FOTO: BASSAM KHABIEH / Ritzau Scanpix
En mand bærer et barn i det østlige Ghouta. Taget 21 februar 2018. FOTO: BASSAM KHABIEH / Ritzau Scanpix
 

- Der er nogle paralleller med krigen i Kongo i 90'erne, som blev internationaliseret på samme måde med alle mulige magter tilstede. De kæmpede en slags stedfortræderkrig. Hvis vi ser på Syrien, har det ikke længere så meget at gøre med syrerne, men i virkeligheden om nogle andre konflikter om råstoffer og regional magt, siger lektor i mellemøstlige studier.

Den anden grund til at situationen er gået i hårdknude er en anelse mere håndgribelig, og samtidig den samme grund til at aftalen om våbenhvile gik i vasken.

Spot terroristen
FN's forsøg på våbenhvile fik et veto fra Rusland. Det er ifølge Sune Haugbøll i store træk fordi, at Rusland har interesse i at krigen fortsætter så lang som muligt, og at Syriens nuværende præsident, Bashar al-Assad, ender med at kontrollere så meget af landet som muligt.

Helt konkret handler det dog om, at definere hvem der er terrorist, og hvem der ikke er. Hvis en våbenhvile blev lavet på Rusland og Regimets betingelser, ville den, ifølge lektor i mellemøstlige studier, ikke minde meget om en våbenhvile.

- Det vil konkret betyde, at de grupper, som Rusland og regimet ser som terrorister, ikke vil være medregnet i våbenhvilen. Man ville godt kunne blive ved med at angribe dem. Problemet er, at stort set alle grupper i Ghouta er islamister og terrorister i regimets øjne. Du kan altså få en situation, hvor der er våbenhvile formelt, men kamphandlingerne fortsætter, siger han.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Hala på ni år får behandling på et felthospital. Billedet er taget 22 februar 2018. FOTO: AMER ALMOHIBANY / Ritzau Scanpix
Hala på ni år får behandling på et felthospital. Billedet er taget 22 februar 2018. FOTO: AMER ALMOHIBANY / Ritzau Scanpix
 

Men hvad med reaktionen fra det internationale samfund?

- De vil fortsætte den her offensiv så langt som muligt. Om det så koster ramaskrig i verdensopinionen, er de nok, et eller andet sted, ligeglade med, siger Sune Haugbøll.

Den sidste del af problemet, mener lektoren i mellemøstlige studier er selve verdenssamfundet.

Den, der har ret, får ikke sin dag i retten
FN har et princip om at gå ind i konflikter, hvis et land slår tilstrækkeligt mange af sine borgere ihjel. Rusland har dog kritiseret princippet, og sagt at det bliver misbrugt af især USA til at fremme egne interesser.

Der er, ifølge Sune Haugbøll, blevet en mindre grad af lov og orden i det internationale samfund.

-Vi har et internationalt system, som efterhånden er mindre rettighedsbaseret. Det er ikke et spørgsmål, om der foregår overgreb, det er ikke et spørgsmål, om man overholder international lov. Det er ikke det, der afgør, om konflikten bliver løst. Det har givet både regimet, men til en hvis grad også Rusland, ret frit spil, siger lektor i mellemøstlige studier.

Danmark bidrager ikke med nogen styrker i Syrien, men har humanitær hjælp. Den største humanitære organisation i området er 'de hvide hjelme' som i høj grad består af lokale. Det er, ifølge deres hjemmeside og rapporterende medier, ofte deres egne familier, de ender med at redde, eller ser dø i deres arme.

et medlem af
et medlem af "de hvide hjelme" redder en dreng fra bombardementerne. Taget 21. februar 2018. FOTO: AP

Verden Her er Putins nye 'usynlige' dræber

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere