Soldat dræbt få timer efter våbenhviles indtræden i Ukraine

Meldinger om sammenstød kaster en skygge over våbenhvilen i Ukraine, som trådte i kraft ved midnatstid mandag

En soldat har mistet livet i det østlige Ukraine, hvor der siden midnat har været våbenhvile.

Den ukrainske hærs talsmand, Lenoid Matjukhin, beskylder separatisterne i Østukraine for at overtræde aftalen og skyde løs mod tropperne "fra alle fronter".

Den selvudråbte prorussiske Folkets Republik fastslår, at våbenhvilen har været overholdt med "stort set ingen angreb".

Meldingerne om sammenstød kaster en skygge over den nye aftale, som blev indgået på et topmøde mellem udenrigsministrene fra Ukraine, Rusland, Tyskland og Frankrig i den tyske storby München lørdag.

Aftalen kom på plads i kølvandet på opblussede kampe mellem de ukrainske styrker og de russiskstøttede separatister, der har forværret forholdet mellem Rusland og Vesten.

Våbenhvilen betyder, at de tunge våben skal trækkes væk fra regionen og opbevares under OSCE-kontrol.

OSCE, som er Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, har til opgave at indberette overtrædelser af våbenhvilen og arrangere fredsforhandlinger.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere