Stor eksplosion i Beirut

Stor eksplosion i Libanons hovedstad

Video/redigering: Reuters via Ritzau Scanpix/Signe Skov

En kraftig eksplosion har tirsdag eftermiddag rystet den libanesiske hovedstad, Beirut.

Det rapporterer nyhedsbureauerne AFP og Reuters. Braget splintrede vinduerne i de omkringliggende huse og sendte en tyk søjle af røg op i luften, skriver AFP.

Den libanesiske sundhedsminister fortæller, at der er mange sårede.

Han fortæller - ligesom mange medier, blandt andre CNN.com rapporterer - at eksplosionen ikke menes at være et angreb, men en eksplosion på havnen i Beirut, hvor der findes et fyreværkerilager.

Videoer fra stedet viser en første eksplosion, der er efterfulgt af flere mindre brag eller eksplosioner, inden en gigantisk eksplosion rammer og forårsager massiv skade.

Sky News skriver, at mange borgere har fået deres vinduer sprængt og kollapsede mure og bygninger.

Opdateres...