Vesten har i længere tid suppleret Ukraine med forskellige slags våben, men nu går Storbritannien skridtet videre.
Landets premierminister, Rishi Sunak, har i hvert fald bekræftet, at man sender kampvogne af typen Challenger 2 til Ukraine for at hjælpe landets krigsførelse mod Rusland.
Ifølge sidstnævnte skulle Storbritannien også sende yderligere artilleri til Ukraine.
Skal sikre langvarig fred
En talsperson for premierministeren siger til Sky News, at 'Storbritanniens regering vil arbejde intenst med internationale allierede for hurtigt at levere den støtte, Ukraine skal bruge for at udnytte deres fordel, vinde krigen og sikre langvarig fred.'
På Twitter har Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, reageret på støtten fra Sunak og regeringen i Storbritannien, som han kalder for 'uigennemtrængelig'.
'Den altid stærke støtte fra Storbritannien er nu uigennemtrængelig og klar til udfordringer. I en samtale med premierministeren, Rishi Sunak, takkede jeg ham for beslutningen, der ikke blot styrker os på slagmarken men også sender det rigtige signal til andre allierede.'
Challenger 2-kampvognene er produceret af britiske BAE Systems, der er en af de største våbenproducenter i verden.