Storbritannien skal hjælpe med at træne Ukraines hær

Britiske soldater skal i løbet af den næste måned til Ukraine for at rådgive og træne landets hær

Storbritannien vil i næste måned sende militære rådgivere til Ukraine for at hjælpe med at træne den ukrainske hær, siger premierminister David Cameron.

- I løbet af den næste måned vil vi indsætte britisk personel for at yde rådgivning og træning, fra taktiske efterretninger til logistik og lægehjælp, siger Cameron i et parlamentsudvalg.

- Vi udvikler også et infanteri-træningsprogram sammen med Ukraine for at forbedre deres styrkers udholdenhed, siger Cameron.

Ifølge Sky News skal omkring 75 britiske soldater sendes til Ukraine. De første ankommer til landet i begyndelsen af marts.

David Cameron understreger, at de britiske soldater kommer til at befinde sig langt fra frontlinjen og ikke kommer til at være involveret i kamphandlinger.

Sky News rapporterer, at de vil få base i den vestlige del af Ukraine, og at nogle af dem skal være der i op til et halvt år.

Den britiske premierminister tilføjer, at han ikke vil udelukke at sende våben til Ukraine på et tidspunkt, men at det i første omgang handler om træning og rådgivning.

Cameron advarer desuden om, at Rusland kan destabilisere andre lande i regionen, hvis styret i Kreml får lov til det.

- Hvis vi ikke giver Rusland modstand, vil det på lang sigt skade os alle, fordi vi vil opleve yderligere destabilisering. Næste gang kan det bliver Moldova eller et af de baltiske lande, siger den britiske premierminister.

Hans udmeldinger kommer efter, at udenrigsministrene fra Ukraine, Rusland, Frankrig og Tyskland mødtes tidligere på dagen for at drøfte situationen i det østlige Ukraine.

Efter mødet opfordrede de fire udenrigsministre alle parter til fuldt ud at respektere våbenhvilen og trække alle tunge våben tilbage.

David Cameron betegner det som 'mirakuløst', hvis våbenhvilen rent faktisk bliver overholdt fuldt ud, skriver Sky News.

/ritzau/Reuters

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter