Stort jordskælv udløser tsunamivarsel

Tsunamicenter på Hawaii advarer om risiko for, at kraftigt jordskælv kan få følger i 1000 kilometers afstand

Et kraftigt jordskælv ud for Ny Caledonien tidligt onsdag morgen dansk tid skaber risiko for farlige tsunami-bølger i området.

Sådan lyder det fra det amerikanske Pacific Tsunami Warning Center (PTWC) på Hawaii, der er en del af det internationale varslingssystem for tsunamier.

- Farlige tsunami-bølger fra dette jordskælv er mulige inden for 1000 kilometer af epicentret langs Vanuatus og Ny Caledoniens kyster, meddeler PTWC.

Advarslen kommer, kort tid efter et jordskælv med en beregnet styrke på 7,6 onsdag er registreret ud for Ny Caledoniens østvendte kyster.

Det undersøiske skælv skete på en dybde af cirka ti kilometer og cirka 165 kilometer fra land.

Ny Caledonien er en fransk koloni, som omfatter flere øer i den sydvestlige del af Stillehavet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere