Sudans ekspræsident Bashir er anklaget for korruption

Statsanklagerne i Sudan har torsdag færdiggjort deres efterforskning af landets ekspræsident Omar al-Bashir.

Sudans tidligere præsident Omar al-Bashir, der i april blev væltet efter 30 år ved magten, er blevet anklaget for korruption.

Det oplyser statsanklagere torsdag efter at have fuldendt deres efterforskning.

Bashir var præsident i Sudan fra 1989 og frem til den 11. april i år, hvor han blev afsat efter massivt pres fra befolkningen.

Et militærråd har overtaget magten i det afrikanske land. Det har tidligere meddelt, at det vil retsforfølge Bashir frem for at udlevere ham til udlandet.

Bashir er blandt andet eftersøgt af Den Internationale Straffedomstol i Haag for sin rolle i folkedrabet i Darfur.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere